Syv år efter det arabiske forår er Tunesien igen på kogepunktet. Prisstigninger har ført til uroligheder.
I Tunesien har regeringen sat hæren ind efter voldsomme protester i flere byer. Demonstranter er utilfredse med regeringens finanslov for 2018, hvor højere skatter har ført til stigende priser.
Protesterne har udviklet sig voldsomt. Et regionalt sikkerhedshovedkvarter i byen Thala nær grænsen til Algeriet er blandt andet blevet brændt af.
Uroen har været så udbredt, at landets fodboldforbund har aflyst alle weekendens kampe af hensyn til sikkerheden.
Landets samlingsregering står fast. Regeringen består af en koalition af sekulære partier, islamister og uafhængige. I stedet beskylder premierminister Youssef Chahed oppositionen for at stå bag urolighederne.
Oppositionen har afvist anklagerne, og indkalder til protester søndag på syvårsdagen for den tidligere præsident Zine El-Abidine Ben Alis fald som led i det arabiske forår.
Imens har hæren foretaget anholdelser i hundredvis. Ifølge hæren har de fleste anholdte gjort sig skyldig i røveri eller hærværk i forbindelse med demonstrationerne.
Mohammed, en lærer som nyhedsbureauet Reuters har talt med, medgiver, at demonstrationerne er voldsomme.
- Det er sandt, at nogle demonstranter stjal og brændte ting af i går aftes. Men magthaverne stjæler og ødelægger Tunesien både morgen og aften med deres frustrerende beslutninger.
- Vi forventede, at tingene ville blive bedre, efter at Ben Ali blev væltet. Men det virker som om, at vi syv år efter revolutionen giver vores løn hver måned til premierminister Chahed, så han kan spendere den.
1. januar steg priserne for en række varer herunder benzin. Samtidig forsøger regeringen at overtale statsansatte til en frivillig lønnedgang.
I Tunesien er over 15 procent arbejdsløse. Særligt inde i landet er andelen uden en lønindkomst høj.
/ritzau/Reuters