De gik efter kampen. Og de fik kampen.

Det indre Nørrebro lignede i aftes mest af alt scenen for en regulær borgerkrig. Hele aftenen igennem kæmpede aktivister og politiet om magten og evnen til at holde Nørrebrogade og de nærliggende gader.

Biler blev væltet omkuld på siden, som var de ikke bygget til andet, og paller, planker og alt antændeligt blev gjort til brændende bål med røgskyer, der nåede langt over hustagene. Rungende brag fra kanonslag og fyrværkeri fyldte ørene, når ikke lige politiets sirene brød de mange tilråb fra aktivisterne.

»Fuck jer pansersvin,« råbte de flere end tusinde sympatisører på gaden, hvoraf en større gruppe var dukket op fra andre lande for at hjælpe til med kampen. Demonstrationen begyndte ellers umiddelbart frededeligt, bevægede sig til Rådhuspladsen og senere til Blågårds Plads omkring klokken 17. Her smilede politifolkene forsigtigt til demonstranter, der smilede igen.

Men med en bekymrende mine.

Flasker gennem luften

Midtvejs på Nørrebrogade gik det galt. Tilsyneladende efter flere sammenstød med urobetjente, der havde foretaget flere hårde anholdelser af aktivister. Flasker røg gennem luften – og ramte både betjente og aktivisterne selv i nakken.

På blot få sekunder stormede aktivisterne de nærmeste to hollændervogne, slog løs og betjentene valgte i første omgang at tage flugten. Herefter væltede demonstranterne ned af Nørrebrogade i fuld fart mod Ungdomshuset, der i aftes var skarpt bevogtet af omkring 100 betjente.

»Adrenalinen pumper. Vi er klar,« sagde en yngre aktivist.

»Jeg er kommet i det hus hele mit liv. Selvfølgelig vil jeg kæmpe for det i aften.«

På Frederik VII"s Gade blev en tilfældige Citroen og en Skoda væltet på siden, mens de unge væltede glas ud på vejen og kastede med flasker efter politiet.

Bål i gaden

Nær Kapelvej og Stengade blev der antændt flere bål. Og en mørk, tyk røg væltede op i luften, smeltede gadelamperne og gjorde demonstranterne mere opsatte på kamp.

Brosten tog igen turen gennem luften og ramte politiets vogne med hårde klask.

»Pis nu af med jeres kameraer,« råbte aktivisterne efter flere journalister og fotografer, og da advarslen ikke hjalp ramte en flaske blot få meter fra en journalist fra TV 2 News.

»De unge ved ikke engang, hvad de kæmper for. De har simpelthen ikke min respekt længere,« sagde Muhammed Reda, en af naboerne til huset, mens han rystede på hovedet i skyggerne af flammerne og de mange bål.

Brænde på bålet

Så oplevede man igen den scene, som hele dagen igennem havde udspillet sig. Politiet rykkede hurtigt og talstærkt frem, flere hundrede aktivister svarede igen, mens politiet råbte, at aktivisterne skulle forlade stedet straks.

Aktivisterne smed blot mere brænde på bålet, og politiet valgte herefter at sprede tåregas i massive mængder. På et øjeblik blev alle spredt. Og overalt på gadehjørner stod grupper og hostede spyt, mens de forsøgte at slippe af med den tunge svie efter gassen.

Senere kom det til endnu en konfrontation, da 3-400 unge i Folkets Park tændte nye bål. Også her valgte politiet at bruge store mængder tåregas.En gruppe unge samlede sig bagefter og erklærede, at de fortsat var klar til ballade – og at intet var afgjort endnu.

»Natten er ung endnu,« som en ung aktivist i sort jakke sagde.

Ved redaktionens deadline var der oplysninger om optøjer ved Christiania, Torvegade og bål i Stengade.

En epoke er slut

De mange uroligheder kom efter en travl formiddag. Efter rydningen af huset fandt aktivister på Nørrebro en container, som de åbnede og lod bjælker, kasser og skrald ramme gaden i store bunker.

Også her brugte politiet store hollændervogne til at rydde Nørrebrogade.

Efter godt en times uro var der igen stille på Nørrebro. Alligevel blev folk stående rundtomkring, mens de kigger mod huset.

»De har taget min familie. Det er ikke bare et hus, det er alle mine venner. Det er her, der er plads til alle,« sagde Josefine Nymann Thomsen på 16 år, der kommer meget i huset. Eller rettere kom.

»Det kan jeg slet ikke forstå. At jeg ikke skal derind igen.«

Politiet havde i aftes intet endeligt overblik over anholdte. Men mange forældre savnede deres børn. På loftet i Ungdomshuset ringede en glemt mobiltelefon klokken lidt i fem, da pressen fik lov at se huset. I displayet stod »Mamma«.

Der var ni ubesvarede opkald.