Regeringen vil bruge 12,8 milliarder kroner mere på forsvaret, når næste forsvarsforlig skal forhandles. Syv procent af det beløb - cirka 900 millioner kroner - skal bruges på at opgradere cybersikkerheden i Danmark.
Umiddelbart er De Radikale forstående over for, at der er sat flere penge af til kampvogne, missiler og artilleri, men forsvarsordfører Martin Lidegaard er ikke imponeret over forstærkningerne til cyberbarrikaderne.
- Jeg er sådan set ikke imponeret over det, der er sat af til cyberforsvar, siger forsvarsordfører Martin Lidegaard, der savner en cyberstrategi, som rækker ud over Forsvaret.
- Ud over Forsvaret har vi en kæmpe indsats til gode for resten af Danmark: Alle andre ministerier, offentlige institutioner og private virksomheder. Derfor har vi sagt, at vi er nødt til at sikre, at der midler til begge ting, og at de bør kobles sammen.
Rasmus Jarlov, der er forsvarsordfører for De Konservative, forsvarer regeringens prioritering med, at det dels er dyrere at indkøbe det relevante materiel til konventionelle styrker.
Dels er Forsvarets cyberenheder den del af forsvaret, som får den største forøgelse af budgettet, forklarer han.
- Forholdsmæssigt giver vi flere ekstra penge til cybersikkerhed, end vi gør til noget andet område inden for Forsvaret, tror jeg. Det gør vi, fordi vi prioriterer det her område meget højt, siger han.
- Cybersikkerhed er et problem allerede i dag, hvor der har været angreb på det danske forsvar og den danske stat. Derfor er vi nødt til at sikre vores it-infrastruktur bedre.
Partierne bag forsvarsforliget er de tre regeringspartier, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale.
/ritzau/