Sager som det tragiske æresdrab på Ghazala Khan i Slagelse har ifølge Det Radikale Venstre afsløret et presserende behov for at gøre en større indsats mod æreskriminalitet.

»Myndighederne er ikke gearet til at tage sig af de problemstillinger. Ghazala Khan ringede jo til politiet før drabet og bad om hjælp, men fik at vide, at man ikke kunne gøre noget, når der ikke var sket en forbrydelse. Socialrådgivere, politiet og lærere gør uden tvivl en behjertet indsats, men spørgsmålet er, om de har viden og redskaber nok til at tackle den slags situationer,« siger Morten Østergaard, der er partiets integrationsordfører og valgt i Århus.

De Radikale kommer derfor nu med et udspil om at styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af æreskriminalitet blandt indvandrerfamilier.

I modsætning til i dag, hvor indsatsen er spredt på forskellige rådgivninger og krisecentre, ønsker De Radikale en samlet indsats.

Det skal blandt andet ske ved at lave et nationalt kriseberedskab, der som socialt rejsehold kan rykke ud og hjælpe eksempelvis socialrådgivere eller lærere med sager om generationskonflikter, som kan risikere at ende i æreskriminalitet.

»Hvis en lærer på et gymnasium konstaterer, at en ellers velfungerende elev pludselig falder ud, og i sin snak med eleven opdager, at der ligger for eksempel truslen om et tvangsægteskab bag, skal han have mulighed for at ringe til rådgivere i et nationalt beredskab, som er eksperter i det. De kan så rådgive ham eller – hvis alle advarselslamper blinker – sende én over, som kan hjælpe,« forklarer Morten Østergaard.

Pixi-bog

Det nationale kriseberedskab og rejseholdet skal gå hånd i hånd med information til eksempelvis socialrådgivere, lærere og pædagoger, der står i forreste række og skal fange konflikterne, før de udvikler sig, mener De Radikale.

»Der er behov for, at alle har kendskab til de faresignaler, der kan være, og at de ved, at hjælpen kun er en telefonopringning væk. Vi vil derfor lave et vejledningsmateriale – en pixi-bog – om, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, og hvilke handlemuligheder, man har,« forklarer han.

Sager skal fanges tidligt

Det nationale kriseberedskab bør ifølge Morten Østergaard opbygges med en afdeling i Århus og København for at bygge oven på den viden, man allerede har i de store byer.

»Det er vigtigt at bevare nærheden, men samtidig må man sørge for, at de to enheder hænger sammen, så de bygger en samlet kompetencepulje op,« siger han.

Netop manglen på opsamling af viden er et af problemerne i det nuværende system, mener Morten Østergaard. Det gør det nemlig svært at finde ud af, hvad der virker i forskellige situationer.

»Nogle gange er familiemægling en god idé, men andre gange er det rigtigste at få den unge væk fra familien hurtigst muligt. Det er ofte komplicerede sager, som det kræver en særlig indsigt for at forstå,« siger Morten Østergaard.

»Man kan afgrænse det til en type konflikter, der tager udgangspunkt i kultursammenstød og generationskonflikter, men samtidig er der så mange facetter i det, at det kræver en forståelse af kulturen og en vis erfaring at arbejde med. Man kan ikke forvente, at enhver socialrådgiver skal have den indsigt,« siger han.

Egen politiindsats

I kølvandet på drabet på Ghazala Khan har Rigspolitiet netop fremlagt sin egen handlingsplan mod æres-kriminalitet, som blandt andet omfatter en forstærket præventiv indsats og et nationalt register for æresforbrydelser. Det er dog ikke nok, mener Morten Østergaard.

»Det er godt, men vi skal fange sagerne før. Hver gang det når så langt, at politiet skal blandes ind i sagerne, er det et nederlag,« siger han

Det radikale forslag vil ifølge Morten Østergaard koste et tocifret millionbeløb, og planen er at få det finansieret gennem satspuljen, som har til formål at forbedre vilkåre-ne for samfundets svageste.