Vores hjerner kan ikke holde til de krav, et moderne arbejdsliv stiller - derfor går så mange ned med stress og depression, lyder det fra psykologer.
Menneskets hjerne er slet ikke skabt til at arbejde i det tempo, som arbejdsmarkedet i dag kræver. Derfor går så mange ned med stress og depression.
Sådan lyder det fra psykolog Henrik Tingleff til MetroXpress. Han står sammen med Vibeke Lunding-Gregersen, som også er specialist i klinisk psykologi, bag bogen "Hjernen på overarbejde", som udkommer den 24. januar.
- Problemet er kort sagt, at vi går rundt med en gammel, analog hjerne i et digitalt samfund, uddyber Henrik Tingleff til Avisen.dk.
Stress, skilsmisser og depression
Vores hjerner bliver overstimuleret både i vores job og i privatlivet og kommer derfor ud af balance. Det er en af forklaringerne på, at så mange mennesker i dag mistrives og går ned med stress og depression, lyder det fra psykologerne. Også den høje skilsmisserate, alkoholmisbrug og andre afhængigheder er ifølge de to psykologer en konsekvens af den overstimulerede hjerne.
Henrik Tingleff peger på, at rigtig mange har svært ved at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen, og føler at arbejdet fylder for meget.
En landmand i 1950'erne ville vel typisk også opleve, at arbejdsliv og privatliv ikke var skarpt adskilt?
- Ja, men det til gengæld var det at drive et landbrug eller enhver form for forretning en helt anden opgave dengang. Mere analogt, mindre kompliceret, siger Henrik Tingleff.
Hjernen stempler aldrig ud
Men arbejdstiden er jo generelt kortere i dag end for 60 år siden. Hvorfor oplever vi så problemerne nu?
- Til gengæld er vores arbejdsliv mere grænseløst i dag, og tempoet og kravene er skruet op. Vi kan ikke længere nøjes med at gøre én ting af gangen. Alle de naturlige pauser, vi før havde i arbejdslivet og privatlivet, er forsvundet med digitaliseringen. Det gør det meget svært for hjernen at stemple ud. Den er hele tiden på. Der er ingen mentale pauser, siger Henrik Tingleff til Avisen.dk.
For eksempel ville der før i tiden opstå en naturlig pause, når man havde sendt et brev til nogen eller forgæves forsøgt at ringe nogen op, fordi der kunne gå timer eller dage, inden man fik svar. Når man skulle ordne pengesager, skulle man bevæge sig fysisk hen til banken, hvilket også gav et naturligt ophold. Med sms, e-mail og netbank er de pauser forsvundet, forklarer han.
Dårlig forretning at hjælpe en kollega
En anden ting, som stresser vores hjerne, er, at mange arbejdspladser fremmer konkurrence mellem kolleger i stedet for samarbejde, for eksempel ved at bruge bonussystemer og måle på de enkeltes præstationer.
På nogle arbejdspladser kan man ligefrem tabe penge eller gå glip af en forfremmelse ved at hjælpe en kollega, siger Henrik Tingleff.
Dermed er arbejdspladser ikke indrettet efter den strategi, som har sikret menneskets overlevelse gennem evolutionen, nemlig vores evne til empati og at passe på hinanden.
- Vi mennesker står her i dag som vindere i evolutionen, ikke fordi vi er de største, stærkeste eller hurtigste, men fordi vi som ingen andre pattedyr har udviklet evnen til at lære af hinanden og sætte os i hinandens sted, siger han.
Facebook og andre sociale medier gejler os også op til at konkurrere med hinanden om, hvem der har det mest perfekte liv, tilføjer han.
Vi kan lære af aberne
De seneste ti år har vi gjort meget for at lave et bedre arbejdsmiljø for kroppen, for eksempel ved at indføre hæve-sænkeborde. Nu bør vi gøre det samme for at give hjernen bedre arbejdsbetingelser, lyder det fra psykologerne.
Hvordan gør vi det?
- Det handler for eksempel om, hvordan man taler om en opgave på arbejdspladsen. Taler vi om at performe, og nu skal vi ud over stepperne og det skal gå hurtigt - eller taler vi om, at det her er vigtigt, så det skal vi gøre grundigt, siger Henrik Tingleff til Avisen.dk.
Derudover skal vi lade være med at lave flere ting på samme tid, vi skal være opmærksomme på, hvordan vi selv og kollegerne har det, og vi skal lære at slappe af, når vi har opnået et mål, tilføjer han.
Og her kan vi lære af vores behårede slægtning, chimpansen.
- Hvad gør chimpansen, når den er kravlet op til øverste gren efter en lækker banan? Den lægger sig og daser. Den går ikke straks videre til næste arbejdsopgave, ligesom vi gør i dag, siger Henrik Tingleff til MetroXpress.