- Sig nej til din leder, når han opfordrer dig til at tage på selvudviklingskursus.
- Lav mindre på dit arbejde, men gør det grundigere og på længere tid.
- Stå af hamsterhjul og forbrugerræs.
- Vend tilbage til gamle borgerlige dyder som mådehold og nøjsomhed.
Kort sagt skal vi lære at gå glip af noget. For vi mennesker kan ikke få det hele og nå det hele. Så kæntrer vi af stress og præstationsjagt. Og kloden går under af klimapres og ulighed.
Sådan lyder meldingen fra psykologiprofessor Svend Brinkmann i et stort interview med Ugebrevet A4.
I næste uge udgiver den populære forfatter en ny debatbog med titlen 'Gå Glip – Om begrænsningens kunst i en grænseløs tid'.
Svend Brinkmann ser en klar sammenhæng mellem nye organisationsformer og forandringer på arbejdsmarkedet og stress-epidemien.
- Frygten for at gå glip af noget og stress er to sider af samme sag. Vi har brug for nye perspektiver på stress. I min bog bruger jeg en metafor om bremseklodser. For i dag er vores bremsekloder så tyndslidte, at vi ikke kan bremse.
- Alt accelererer så hurtigt, og især i arbejdslivet med evige krav om optimering, kompetenceudvikling, fleksibilitet, man skal være agil, robust, proaktiv, innovativ. Alle sammen dynamiske begreber, som handler om at overskride eksisterende begrænsninger og komme derudad.
Svend Brinkmann understreger, at det ikke er sosu'en, smeden eller laboranten, der alene skal tage ansvaret på sig og drosle ned i arbejdslivet.
Der hviler et kollektivt ansvar på politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere for at sætte hælene i over for en syg optimeringskultur.
- I sidste ende er det en politisk diskussion, og det kræver kollektiv handling at gøre op med det. I den offentlige sektor, hvor jeg selv er ansat, har man indført alle mulige regimer som New Public Management og styringssystemer om mål og dokumentation. Det kan den enkelte ansatte ikke melde sig ud af og sige, at 'nu vil jeg lave mindre men bedre'. Så vil arbejdsgiveren spørge, hvordan det skal registreres og belønnes? Og man vil blive mistænkt for bare at sidde og dovne, anfører han.
Fagbevægelse skal være drivkraft
For at lave grundlæggende om på vores arbejdskultur må LO, FTF, Akademikerne og andre faglige organisationer på barrikaderne.
- Fagbevægelsen er afgjort en drivkraft for at skabe et mere bæredygtigt arbejdsmiljø og mindske stress. Hvem har vi ellers som kollektive aktører? Vi har selvfølgelig politikerne på Christiansborg, som vedtager lovgivning om arbejdsmiljø, men derudover er den eneste aktør, som virkelig agerer kollektivt, jo fagbevægelsen, fastslår han.
Læs hele interviewet på Ugebrevet A4 her.