Hun er barn af to døve forældre, som tilbragte en stor del af livet i arbejdsløshedssystemet. Som 13-årig blev hun seksuelt misbrugt, og bagefter anbragt i familiepleje, og som voksen røg hun ud i et misbrug af både hash og hårdere stoffer. Hun har desuden en skizofreni-diagnose, og har nu tilbragt to år på kontanthjælp.
Mai Mikkelsen har ikke ligefrem en baggrund, man normalt forbinder med en typisk jurastuderende. Ikke desto mindre er den 42-årige kvinde i år kommet ind på sit drømmestudie på Aalborg Universitet - og hun føler, at hendes erfaringer fra samfundets bund er en ekstra styrke.
- Jeg har drømt om at læse jura, siden jeg var en lille pige. Jeg har oplevet en masse uretfærdigheder i samfundet, og dem vil jeg gerne være med til at ændre, siger Mai Mikkelsen til Avisen.dk.
Arbejdsløse forældre havde ikke penge nok til mad
Hun er nu takket være sin egen fightervilje kommet ud af stofferne, og med hjælp fra både familien, psykiatrien og en forstående sagsbehandler fået sin psykiske sygdom så meget under kontrol, at hun kan leve med den og klare et liv som studerende.
- Jeg er lidt ligesom en tumling. Jeg rejser mig, hver gang jeg er blevet slået til jorden, og det tror jeg skyldes min hårde barndom. Jeg er stædig og siger til mig selv, at jeg nok skal blive til noget, siger Mai Mikkelsen.
Barndommen var kaotisk, og hun beskriver sin familie som dysfunktionel. Begge forældre var døve og på kontanthjælp gennem hele Mai Mikkelsens opvækst. Faderen havde desuden skizofreni, men ville i lang tid ikke selv erkende, at han var syg. Han røg derfor ud og ind af såvel psykoser som den lukkede psykiatriske afdeling. Familien havde hele seks børn, og ofte var der ikke penge nok til mad sidst på måneden, fortæller hun.
Syg far presset af kommunen
Mai Mikkelsen fik allerede fra hun var barn et stærkt indtryk af, hvordan arbejdsløse og socialt udsatte blev behandlet af det offentlige.
Fordi forældrene var døve, fungerede hun nemlig som tegnsprogstolk for dem, når de var til møde med det offentlige, fra hun var omkring seks år gammel. Og efter forældrene gik fra hinanden, var hun stadig med som tolk for både sin mor og sin far.
- Det betød, at jeg hørte en masse, før jeg egentligt var gammel nok til det. Jeg fik indtryk af det pres, som kommunen udsatte min mor og far for. Min far kæmpede i otte år for at få en førtidspension - og det var endda dengang, da det stadig var forholdsvis nemt at få, fortæller Mai Mikkelsen.
Hun oplevede også den sociale uretfærdighed på egen krop. Familiens problemer betød nemlig, at Mai Mikkelsen ofte blev stemplet og fravalgt af de andre piger i klassen.
- Jeg oplevede, at jeg ikke var det gode selskab for veninderne. Der lå ligesom en uudtalt ting med, at jeg ikke var god nok at lege med, fortæller hun.
Sexmisbrug og familiepleje
Da hun blev 13 år, blev endnu en flig slået af barndommens uskyld: Hun blev gennem to år seksuelt misbrugt af en bekendt af familien, fortæller Mai Mikkelsen. Da det blev opdaget, blev hun fjernet fra hjemmet og kom i familiepleje.
I skolen kørte det heller ikke. Hun forsøgte at læse HF, men fik at vide at matematiklæreren, at hun ikke ville bestå.
Som 18-årig mødte Mai Mikkelsen imidlertid en voksen, som fik stor betydning for hendes tro på sig selv. En venindes far lavede en personlighedstest på hende og konkluderede ud fra den, at den unge pige havde en stor indre styrke.
- Han sagde til mig, at jeg nok skulle blive til noget, fordi jeg har rygrad. Det har jeg sagt til mig selv igen og igen siden.
Bad kæresten gemme barberbladene væk
Voksenlivet blev dog også kaotisk for Mai Mikkelsen. Hendes skizofreni brød ud, da hun var teenager - men der gik mange år, før det gik op for hende, at hun fejlede noget psykisk.
- Min sygdom styrede alt. Jeg havde hele tiden tre stemmer i mit hoved, som kommenterede alt, hvad jeg gjorde og sagde. Det var til at blive bims i låget af. Selvom man forsøger ikke at lade sig påvirke, er der perioder, hvor man ikke er stærk nok, og så overtager stemmerne styringen, fortæller Mai Mikkelsen, og fortsætter:
- For eksempel har jeg været lige ved at skære i mig selv, fordi stemmerne sagde, at jeg skulle. Jeg bad min daværende kæreste gemme alt væk, jeg kunne skære mig på - for eksempel barberblade. Jeg var simpelthen bange for mit eget selskab.
Sygdommen og det kaotiske liv, den medførte, betød også, at Mai Mikkelsen måtte nøjes med at se den søn, hun fik som 21-årig, hver anden weekend. Resten af tiden boede drengen hos sin far.
Kokain med sønnen i værelset ved siden af
I lang tid vidste Mai Mikkelsen dog ikke, at hun led af skizofreni. I stedet dæmpede hun selv symptomerne med både hash og hårdere stoffer, for eksempel speed.
Men som 27-årig gik det op for hende, at hun var kommet for langt ud.
- Jeg tog mig selv i at tage kokain, mens min søn legede i værelset ved siden af. Jeg kiggede på mig selv i spejlet og indså, at jeg var ude på et sidespor, siger Mai Mikkelsen, der ellers havde forsøgt at holde sig fra stofferne på de dage, hvor hun havde den seksårige dreng hos sig.
Oplevelsen var et "wakeup-call" for hende.
- Jeg flyttede hjem til min bror og stoppede med de hårde stoffer fra den ene dag til den anden. Jeg tog simpelthen en kold tyrker.
Hashen fortsatte hun dog med i nogle år, men også det lykkedes det hende at stoppe med uden hjælp.
Flakkede fra job til job
Arbejdsmæssigt var Mai Mikkelsens liv også rodet. Hun flakkede i årevis rundt fra det ene job til det andet uden at kunne forstå, hvorfor det altid gik galt.
- Jeg startede altid godt ud på en ny arbejdsplads. Jeg ydede 110 procent, og stillingerne var ofte gode, fortæller Mai Mikkelsen, som blandt andet uddannede sig til stewardesse, ligesom hun også en overgang var butikschef i en sportsbutik og manager i en IT-virksomhed.
- Men det holdt altid kun et par år, så løb jeg panden mod en mur. Jeg fik sværere og sværere ved at håndtere de krav, der var til mig - især ikke når det handlede om kundekontakt. Så jeg endte med at sygemelde mig, fortsætter hun.
I stedet begyndte Mai Mikkelsen på studenterkursus - og det blev en sejr. Her opdagede hun, at hun trods ungdommens matematiklærers dystre forudsigelser faktisk var god til at studere, og hun fik sin studenterhue med et snit på over 11.
Derefter begyndte hun for første gang at læse jura. Men undervisningen i et stort auditorium fyldt med mennesker var svær for hende at håndtere - og samtidig kom endnu en psykose snigende.
Ringede til hjemmeværnet: Kom og fjern rotterne!
På dette tidspunkt, i en alder af 40 år, var det dog ved at gå op for Mai Mikkelsen, at noget var helt galt. En tv-udsendelse om en pige med skizofreni blev en øjenåbner.
- Jeg tænkte, puha, det er jo mig, det der, fortæller hun.
Hun gik derfor til læge for at få en henvisning til en psykiater, men fik beskeden, at der var et halvt års ventetid.
Få måneder efter brød psykosen ud i lys lue.
- Jeg havde barrikaderet mig på mit skrivebord på mit værelse, fordi jeg var overbevist om, at der var fyldt med mus og rotter, som ville slå mig ihjel. Jeg ringede til hjemmeværnet og bad dem komme og fjerne dem. Heldigvis fik jeg en snarrådig person i røret, som gav mig nummeret til psykiatrisk skadestue.
Mai Mikkelsen blev indlagt på psykiatrisk afdeling, og herfra kom hun endelig ind i systemet. Som 40-årig fik hun diagnosen skizofreni, og hun begyndte på såvel medicin som samtaler med både psykiater og psykolog. Psykosen betød også, at hun stoppede på studiet og i stedet kom på kontanthjælp.
- Heldigvis mødte jeg stor forståelse fra min sagsbehandler. Hun var helt fantastisk og forstod, at jeg på det tidspunkt simpelthen skulle have fred, fortæller Mai Mikkelsen.
"Jeg kan sætte mig ind i, hvor hårdt det er"
De følgende to år kæmpede hun med at få sin skizofreni under kontrol. Det lykkedes ved hjælp af en blanding af den rette medicin, terapi og hjælpegrupper i psykiatrien, som har lært hende at takle stemmerne i hovedet.
Hendes liv er tilbage på rette spor - og hun har masser af støtte fra sine søskende, forældre og nu voksne søn, som er flyttet ind hos hende.
Derfor føler hun sig nu parat til endelig at fuldføre sit drømmestudie og blive advokat - og forhåbentligt hjælpe andre, som har det svært i samfundet.
- Det er klart en fordel, at jeg har set livets skyggeside. Det har lært mig at se mennesket bag situationen, og se ind bag den facade, som de fleste møder verden med. Det gør også, at jeg har lettere ved at se problemerne ved for eksempel loven om kontanthjælp og førtidspension. Jeg kan bedre sætte mig ind i, hvor hårdt det er at blive ramt.
Skizofrene - er det dem, som slår ihjel på bosteder?
Også psykiatriens problemer har hun fået en unik indsigt i.
- Jeg har oplevet at blive udskrevet for tidligt og få at vide, at jeg ikke er psykotisk nok til at blive indlagt, med mindre jeg var selvmordstruet. Syge mennesker burde jo få hjælp, før de nåede derud, siger hun.
Mai Mikkelsen håber også, at hun kan nuancere billedet af mennesker med skizofreni ved selv at være åben om sin diagnose.
- Folk forbinder typisk skizofreni med sådan nogle, der slår folk ihjel på bosteder. Men jeg er faktisk positivt overrasket over folks reaktion, når jeg fortæller om min diagnose. Jeg møder faktisk meget forståelse, og jeg vil også være åben om min situation, når jeg starter på studiet og når jeg engang skal ud og søge job, siger Mai Mikkelsen.