Danskere med en autismediagnose er et sjældent syn på arbejdsmarkedet. Det tyder en rundspørge foretaget af Landsforeningen Autisme og Det Nationale Autismeinstitut på, skriver fagbladet Folkeskolen.
Der findes ingen registre, som registrerer diagnoser og forsørgelsesgrundlag. Derfor er der ingen officielle tal for, hvor stor en andel mennesker med en autismediagnose, som er på arbejdsmarkedet. Landsforeningen Autisme og Det Nationale Autismeinstitut har derfor foretaget en rundspørge blandt 230 medlemmer med en autismediagnose, og ifølge den er kun hver tiende dansker med autisme, som er ansat på ordinære vilkår.
Derudover er knap en tiendedel ansat på særlige vilkår, for eksempel i fleksjob.
På taberhylden i årevis
Den største gruppe, nemlig fire ud af ti, får kontanthælpslignende ydelser - for eksempel kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, jobafklaringsydelse eller lignende. Det på trods af at respondenterne faktisk har et højere uddannelsesniveau end befolkningen generelt.
- Lige nu opbevarer vi en stor gruppe autistiske mennesker på samfundets taberhylde i årevis. Hvis man ikke kan gennemføre et resurseforløb, får man et nyt. Det kan vi ikke være bekendt, siger Heidi Thamestrup, som er formand i Landsforeningen Autisme, i en pressemeddelelse.
Hun mener, at mennesker med autisme enten bør få den rette støtte, så de kan passe et ordinært job, eller også bør de få en førtidspension.
Hver femte får førtidspension
To ud af ti får førtidspension, og godt hver tiende er på SU. Derudover er der en mindre gruppe, som bliver forsørget af ægtefælle eller forældre, eller lever af opsparing, skriver fagbladet Folkeskolen.
Rundspørgen viser også, at der er større chance for at have tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis man har Asbergers Syndrom, som er en relativ "mild" form for autisme sammenlignet med for eksempel infatil autisme.
Det er især de unge under 30, som lever af kontanthjælpslignende ydelser.