Kontanthjælpsloftet træder i kraft 1. oktober og kan forringe det forholdsvis store held, vi i Danmark har haft med at bryde den sociale arv.
Det siger forsker i ulighed Lars Benjaminsen til Ugebrevet A4.
- Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved at løfte dem, der ikke kan klare sig selv. Det drejer sig blandt andet om at række en hjælpende hånd til børn i fattige familier, så de får de samme muligheder for at komme videre i samfundet som økonomisk bedre stillede jævnaldrende. Den mekanisme risikerer vi nu at skubbe til, og det er bekymrende, siger Lars Benjaminsen.
På baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd at 12.000 skubbes ud i fattigdom på grund af kontanthjælpsloftet, heraf 7.000 børn. Udviklingen bekymrer Lars Benjaminsen, der i foråret stod bag en undersøgelse for SFI, som kortlagde fattige børns afsavn.
- Når afsavnene i vores undersøgelse trods alt ikke så slemmere ud for de fattige børn, kan det være, fordi forældrene prioriterer børnenes behov før deres egne. Forældrene skærmer lige akkurat børnene mod materielle og sociale afsavn, men den model holder kun så længe, der er noget at prioritere med. Spørgsmålet er, om forældrene bliver klemt så meget, at de ikke længere kan skærme deres børn. Det er den mekanisme, der er på spil, siger han.
Ud over at de fattigste børn må lide afsavn i hverdagen, kan kontanthjælpsloftet også påvirke deres muligheder for på længere sigt at få succes i tilværelsen.
OECD og IMF, Den Internationale Valutafond, har dokumenteret, at når man øger den sociale ulighed, dæmper man også uddannelsesaktiviteten hos de fattigste. Det er den udvikling, vi risikerer, påpeger Lars Benjaminsen.
- Vi skal passe på, hvis vores politiske initiativer fremmer den sociale eksklusion, som vi ved er højere i lande med svagere velfærdssystemer. Vores samfund skriger på unge med uddannelser, så derfor rammer initiativerne ikke kun den enkelte, men hele samfundet, siger han.