En ny aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti skærper reglerne for familiesammenføring og skal samtidig gøre det lettere for udlandsdanskere at få en ægtefælle med hjem.
Men reglerne vil næppe blive opfattet som diskrimination i forhold til menneskerettighederne.
Det mener professor Jens Elo Rytter, der forsker i international ret og menneskerettigheder ved Københavns Universitet.
- Jeg vil ikke udelukke, at det her holder sig på den rigtige side af menneskerettighederne, og det er fordi, at der ikke er noget etnisk kriterium, siger han.
- Jeg hælder sådan set til, at det her er noget, man godt kan gøre.
Det nye integrationskrav betyder, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet set opfylder fire ud af seks krav.
De seks krav handler om uddannelse, sprogkundskaber og erhvervserfaring.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forklarede onsdag, at reglerne er indrettet, så familiesammenføring bliver meget svært for "den pakistaner eller somalier, der gerne vil have en kone hertil".
- Vi sætter barren højt i forhold til sprog og uddannelse, og på den måde, vi har gjort det her, bliver det meget nemmere for den dansker, der har været ude nogle år at få sin familie med tilbage, sagde hun.
Et af de nye krav bliver, at man ikke kan få sin ægtefælle hertil, hvis man bor i en såkaldt ghetto.
Den eksisterende ghettoliste tæller 22 boligområder, men til de nye regler bliver der oprettet en anden liste, der ville tælle 40 boligområder, hvis reglerne blev indført nu.
Mens ghettolisten tager højde for etnicitet, vil den nye liste over belastede boligområder ikke tage højde for etnicitet, da det netop havde være diskrimination.
- Et kriterium om etnicitet ville være i strid med menneskerettighederne, for det ville være etnisk diskrimination, siger Jens Elo Rytter.
- Det kan godt være, at den liste, der kommer ud af det, i høj grad vil omfatte nogle boligområder, hvor der bor et stort antal ikkevestlige indvandrere, og derfor vil det indirekte være forskelsbehandling af den gruppe.
- Men hvis grundene er tilstrækkeligt saglige, så kalder det vi ikke diskrimination inden for menneskerettighederne.
/ritzau/