Om ganske kort tid kan vi allesammen blive marionetter i efterretningstjenesternes hemmelige spil.

De kodede meddelelser, som fjendtlige nationer siden tidernes morgen har forsøgt at opfange for at kende hinandens planer, kan blive gemt i selve det grundmateriale, vi består af.

Det er nemlig lykkedes en japansk professor at skrive beskeder i dna. Han har skrevet direkte ind i en bakteries dna ved at ændre dens genetiske sammensætning.

Og det samme kan sagtens lade sig gøre med mennesker.

Langt størstedelen af vores dna er nemlig tilsyneladende overflødigt. Den del af dna en har ingen indflydelse på, hvem vi er, og kan derfor ændres efter behag, mener professoren.

Og da dna, oversat til menneskesprog, består af kombinationer af de fire bogstaver A, T, C og G, kan man via et simpelt kodesystem ændre deres sammensætning til at danne ord.

Sandheden i bakterien

Det er netop dét, professor Masaru Tomita har gjort. Han har skrevet Einsteins berømte relativitetsligning E=mc2 ind i bakteriens overflødige dna. Det betyder ikke, at bakterien pludselig forstår Einsteins tanker. Det betyder bare, at ligningen aldrig vil gå tabt.

Ligningen vil nemlig fortsætte i bakteriens efterkommeres arvemateriale. Dermed vil sammenfatningen af Einsteins tanker overleve gennem årtusinder, uanset hvad der sker af naturkatastrofer og verdenskrige.

Bakterien er med andre ord blevet en kuffert eller en harddisk, der skal bære ligningen ind i fremtiden.

Guds ord i generne

Men historien slutter langtfra her. For der er intet i vejen for at fylde menneskers overflødige dna med beskeder.

Vi kunne hver især sagtens rumme Shakespeares samlede værker eller Bibelen og Koranen inden i os.

 Men vi kunne også indeholde langt mindre omfattende værker, som for eksempel hemmelige meddelelser mellem efterretningstjenester og agenter eller firmaer og deres filialer.

Overalt i verden har forskere travlt med at klone det ene dyr efter det andet, og det eneste, der på sigt spærrer for kloning af mennesker, er politisk uvilje. 

Hvis den uvilje forsvinder, og man begynder at klone mennesker, kan det have den ulempe, at det kan være vanskeligt at skelne klonen fra originalen.

Brændemærket havfrue

Medmindre, at der er indsat et slags vandmærke i originalens dna. Og det kan man med professor Tomitas teknik.

Han peger også på, at metoden kan bruges til at brændemærke de nye skabninger, som videnskaben står over for at skabe i de kommende år.

Hvis man for eksempel skaber noget, der ligner en havfrue, ved at kombinere et menneske og en delfin, kan man skjule selve patentbeviset på skabningen i dens egen dna.

Beskeder fra rummet

En anden, der har tænkt tankerne helt igennem, er den australske professor Paul Davies. Han er ekspert i astrobiologi, der er læren om organismer i universet.

Han mener i fuldt alvor, at vi allesammen allerede indeholder skjulte beskeder i vores dna.

Han er nemlig af den overbevisning, at vi kigger den forkerte vej, når vi spejder mod himlen for at finde fremmed liv derude.

I stedet skal vi rette blikket mod vores indre.

Analyser af det overflødige dna peger nemlig på, at det måske ikke er det rene volapyk – at der er mønstre i dna ets sammensætning.

Paul Davies mener, at mønstrene er beskeder fra højtavancerede fremmede civilisationer.

Enten har de sendt vira til jorden, som har ændret vores organismer til at indeholde beskeder om deres eksistens, eller også er beskederne lagret i selve vores skabelse.

Ifølge professoren er det kun et spørgsmål om tid, før vi lærer at læse beskederne i vores dna. Og måske varer det ikke så længe. Nu har vi hvert fald lært at skrive i dna. Og selv efter, at mennesker eventuelt ikke findes længere, vil Einsteins ligning eksistere i bakteriers genetiske opbygning som en besked fra en fortid, der forsvandt.