Danmarks Idrætsforbund

PRM: Kommer Årets Holdkammerat 2017 fra Sønderborg, Sabro eller København?

En atletikudøver, en håndboldspiller og en amerikansk fodboldspiller er i finalen til prisen DIF og Nordea-fondens Fidusbamse, som gives til Danmarks bedste holdkammerat.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Er Årets Holdkammerat 2017 den 14-årige håndboldspiller Sofie Cassøe fra Sabro IF i Jylland, den 16-årige atletikpige Laura Haslund-Christensen fra FIF på Frederiksberg eller den 16-årige amerikanske fodboldspiller Mikkel Madsen fra Sønderborg Sergeants?

Svaret kommer lørdag den 6. januar 2018 ved DIF og DR's store gallashow Sport 2017, der finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning.

206 unge mennesker fra hele landet var på sitet www.fidusbamsen.dk indstillet til at vinde DIF og Nordea-fondens Fidusbamse og titlen som Årets Holdkammerat 2017, og nu er feltet snævret ind til tre finalister. Tre finalister, som kæmper om æren og førstepræmien - en idrætsrejse for hele holdet til en værdi af 100.000 kroner.

De tre kandidater er:

Sofie Cassøe, Sabro IF, (håndbold)

Mikkel Madsen, Sønderborg Sergeants (amerikansk fodbold)

Laura Haslund-Christensen, FIF - Frederiksberg idræts forening (atletik)

Helle Carlsen, DIF-konsulent og medlem af dommerkomiteen, siger om de nominerede:

"De danske idrætsforeninger er fyldt med gode og engagerede holdkammerater, der alle er med til at skabe et godt ungdomsmiljø i klubberne. De tre finalister, vi har valgt, er alle fremragende rollemodeller og gode repræsentanter for holdånd og kammeratskab i foreningslivet. Vi glæder os til at fejre de unge mennesker ved Sport 2017 i Herning."

Om prisen

DIF og Nordea-fondens Fidusbamse gives til en ung idrætsudøver mellem 12 og 19 år fra en af DIF's idrætsforeninger, som med sine handlinger og holdninger er en rigtig god holdkammerat.

Kontaktinfo:

Marie-Louise Møller Dahl, træner for Sofie Cassøe og Sabro IF's U14-piger, mobil 40 89 78 05

Thomas Holtebo, træner for Mikkel Madsen og Sønderborg Sergeants, mobil 51 70 62 86

Mathilde Uldall Kramer, træner i FIF for Laura Haslund-Christensen, mobil: 23 74 80 26

Fotos af de nominerede (til fri download)

https://www.skyfish.com/p/dif/928905
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.