Da Refo var 14 år gammel kom hans far i fængsel. Moren forlod hjemmet og tilbage stod den dengang 14-årige Refo alene tilbage med sine fire små brødre uden en krone til at forsørge dem.
Refo søgte Maputos gader i håb om et bedre liv – og blev dermed en blandt mange af Mozambiques gadebørn, der hver dag må forlade deres hjem og familie. Nogle får slået hånden af af forældrene. Andre har slet ikke nogen. Fælles for dem alle er, at deres fremtid virker fuldstændig håbløs.
Refo, der i dag er 24 år, fortæller sin historie denne søndag, hvor prins Joachim som led i sin rejse til Mozambique som protektor for hjælpeorganisationen Care Danmark besøger hovedstaden Matubos rehabiliteringscenter for gadebørn, som er styret af den anglikanske kirke med finansiel støtte fra den danske ambassade.
Smidt ud hjemmefra
Børnene på hjemmet er mellem syv og 15 år og lever alle sammen på gaden. På rehabiliteringscentret får de et fristed. Et sted, hvor de kan sove, få undervisning og måske chancen for et bedre liv, der kan holde dem væk fra den kriminalitet, der venter lige uden for døren i et af verdens fattigste lande. Samtidig sørger de for, at de mange børn, der må bo på gaden, fordi de er blevet smidt ud hjemmefra, kan blive reintegreret i deres familier og de landsbyer, de oprindeligt er stukket af fra.
Men selvom chancen får et bedre liv er til stede, så er øjnene på de børn mange fuldstændig udtryksløse. De sidder nemlig på børn, der har oplevet så meget mere, end man nogensinde vil kunne forstå.
- Jeg boede på gaden i håb om at finde et arbejde, fortæller Refo til Nyhedsavisen. Arbejdet fandt han ikke, men til gengæld mødte han et liv, hvor kun den stærkeste overlever, hvor kriminalitet er en fast del af hverdagen, og hvor størstedelen af befolkningen lever for under én dollar om dagen.
Forsørger sine brødre
- Jeg har aldrig gjort noget ulovligt. Jeg har altid holdt mig ude af kriminaliteten – men det var en hård kamp. For den letteste måde at overleve på havde været at stjæle, fortæller Refo, der søgte mod rehabiliteringscentret, hvor han fik lov at bo, fik mad og muligheden for at udvikle sine kreative evner. I dag lever han som kunstner og maler fantastiske malerier, som han sælger. Han er stadig fattig, men trods alt i live. Det samme er hans fire brødre.
- Hver eneste gang, jeg sælger et maleri, kan jeg forsørge mine brødre, som jeg stadig bor sammen med. Stedet her har gjort en kæmpe forskel for mig, fortæller Refo.
Rehabiliteringscentret har også gjort stort indtryk på prins Joachim, der igennem mange år har besøgt mange af de fattigste områder i verden. Han vil gerne indrømme, at det er de sårbare børn, der rammer ham mest.
- Det gør et større indtryk, efter jeg selv er blevet far. De her børn er jo samme alder som mine egne drenge. Det gør ondt inde i hjertet. Jeg har jo ikke en jordisk chance for at sætte mig ind i, hvor forfærdeligt, de børn, der kommer her, har levet, fortæller prins Joachim