Mødre og deres babyer sætter sig i rundkreds. Underviseren, som er såkaldt almen musikpædagog, tager en xylofon frem og slår to toner an. Et d og et a. Babyerne bliver stille ved lyden. De ved, hvad der venter: Goddag- sangen, hvor hver baby efter tur bliver nævnt i et vers.

Sådan begynder en time i babyrytmik på en musikskole, og sådan begynder en time i babysalmesang i folkekirken.

Hugger kunder

Birgitte Stein, leder af Musikskolen Laura i Århus, hvor hele ideen om rytmik og sang for babyer i sin tid blev udviklet, er frustreret over, at folkekirkerne er begyndt at hugge kunder fra musikskolerne til deres gratis eller billige tilbud til babyer.

»Vi bliver overhalet indenom. Det er dyrt for en lille ny familie at lade sit barn gå til musik, og hvis de kan få det gratis i kirken, så vælger de da det,« siger hun.

Hanne Kurup, underviser i babyrytmik på Musikskolen Frederiksberg, oplevede pludselig, at hun kun fik fire tilmeldinger til én sæson, da den lokale kirke begyndte at tilbyde babysalmesang. Hun plejede at have 10 mødre og babyer til et hold samt en venteliste.

»Jeg vil ikke have stjålet mit indtægtsgrundlag. Lad bare de religiøse synge salmer, men babysalmesang er mere end det,« siger Hanne Kurup. I musikpædagogernes fagforening kender man problemet.

»Nogle steder har kirkerne udviklet sig til en konkurrent for musikskolen,« siger Ole Helby, formand for Dansk Musikpædagogisk Forening.

Helene Dam, stiftspræst i København med ansvar for undervisning af børn og unge, kalder babysalmesang folkekirkens største succes til dato.

»Fra Gedser til Skagen. Fra Vesterhavet til København. Overalt tilbyder kirker babysalmesang, og det betyder, at børnene og deres forældre kommer i kirken og lærer salmer at kende. Det er et alletiders produkt,« siger hun.

Betalt kirkeskat

Unfair konkurrence vil hun til gengæld ikke høre tale om.

»Vi køber musikpædagogernes arbejdskraft. De får den løn, som de skal have, og ja , vi tilbyder undervisningen billigt eller gratis, men folk har altså også betalt kirkeskat,« siger Helene Dam.

Hanne Kurup tager 900 kroner for otte ugers undervisning. For pengene får babyerne hendes egne sange, dans og instrumenter. »Men nogle gange bliver jeg kontaktet af forældre, som gerne vil have noderne til en af mine sange, for den har de nemlig lært i kirken,« siger Hanne Kurup.

Stiftspræst Hanne Dam medgiver, at der både synges udvalgte salmer og andre børnesange i kirken, men hun understreger, at musikken først og fremmest er hentet i salmebogen.

»Babysalmesang er et andet produkt end traditionel rytmik. Det er oplæring i kristendom,« siger hun.

Oplæring er helt i orden for Ole Helby, men når folkekirken tilbyder egentlig undervisningsforløb for de små, bliver han bekymret.

»Kirkerne ødelægger det for musikskolerne. Jeg kan godt forstå, at kirken vil have succesoplevelser, men hvorfor skal de have dem på vores banehalvdel? Skomager bliv ved din læst,« siger han.

Musikskolernes lærere undrer sig over, hvor grænsen for folkekirkens undervisning går, men den står helt klart for Hanne Dam:

»Folkekirken er tæt knyttet til musik og billedkunst. Vi er for eksempel ikke knyttet til engelskundervisning,« siger hun.

Konkurrencerådet har ikke vurderet den konkrete sag og vil ikke umiddelbart se på den.