Skindbuksen og Hviids Vinstue ved Kongens Nytorv er to af Københavns helt gamle værtshuse. Og i længere tid har de kæmpet for deres liv. Det skriver TV2 Lorry.
Bygningerne ved Kongens Nytorv fik nye ejere, og der opstod splid mellem ejerne af værtshusene og selskabet, der havde opkøbt de ekstremt attraktivt liggende gamle bygninger - blandt andet ud mod Kongens Nytorv og Lille Kongensgade.
- Det betyder meget for vores by, at alt ikke bliver fuldstændig ens, og at det ikke bare er store kæder med mange penge, der skubber alle de små detailhandlere eller værtshuse og cafeer ud, lyder det fra Ninna Hedeager Olsen, (Enh.) Teknik- og miljøborgmester i København.
Og i dag skal teknik og miljøudvalget så tage stilling til et lokalplansforslag, som ikke i første omgang redder de truede værtshuse - men så alligevel: For vedtages lokalplanen, så betyder det, at der i karreens stue- og kælderetager kun må ligge det, der kaldes "publikumsorienteret service-erhverv".
Det udelukker for eksempel banker, ejendomsmæglere og gallerier. Forslaget vækker glæde hos ejeren af Hviids Vinstue.
- I Hviids Vinstue har vi en hel række traditioner, der om fire år kan fejre 300 års jubilæum. Og det er ikke en forretning, jeg har lyst til at lade glide ud med badevandet, lyder det fra Per Møller, der ejer værtshuset i dag.
Ninna Hedeager Olsen har på forhånd sikret sig flertal for sit lokalplansforslag, når udvalget mødes i dag.
- Lige her kan vi bevare nogle meget gamle værtshuse, som er en del af Københavns historie, konstaterer hun.
TV2 LORRY
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.