Hvad var det lige for en farve trøje, gerningsmanden havde på?

Og hvad så du ellers, da han hævede pistolen?

Detaljerne fra vidner er helt afgørende for politiets efterforskning. Men ny forskning viser, at politiet går glip af mellem 20 og 60 procent informationer - informationer, der burde have ført til flere anholdelser og opklarede forbrydelser.

Det viser en nedslående undersøgelse af 18 afhøringer, der er blevet analyseret af Kristina Kepinska Jakobsen, cand.psych. i Politiets Videnscenter.

For selvom betjentene gør deres bedste for at hjælpe vidnerne, så har de ikke engang diktafoner til at optage afhøringerne, og de bliver derfor nødt til at skrive forklaringen ned sætning for sætning. Det gør det svært at huske forløb og detaljer.

»Når der så samtidig er afhøringer, hvor andre betjente går ind og ud af lokalet og telefoner ringer, så får man bestemt ikke det optimale ud af situationen,« siger Kristina Kepinska Jakobsen.

Succes med forsøg

Selvom det i mange år har været kendt viden, at tryghed, ro og tid til at holde pause får vidner til at huske langt flere detaljer, så har de fleste betjente ikke modtaget nogen undervisning i det.

Foreløbig har kun et par hundrede betjente fået et særligt kursus i såkaldt kognitiv afhøring.

»Betjentene kan retsplejeloven udenad og ved, at de ikke må stille ledende spørgsmål. Men en stor del har aldrig lært, hvordan man får fleste mulige detaljer ud af vidnerne. Og det er jo netop de små detaljer, som politiet ofte har brug for,« siger Kristina Kepinska Jakobsen.

Det kender Per Bang alt til. Som kriminalassistent på Fyn afhører han ofte vidner i sager om grov vold eller drab.

I 20 år gjorde han som alle andre, men for et år siden begyndte han som et godkendt forsøg med kognitiv afhøring og en elektronisk båndoptager.

»Det giver en langt større dynamik, fordi jeg ikke hele tiden skal afbryde for at skrive på min computer. Og det giver en større fortrolighed, som igen giver bedre oplysninger,« siger han.

Husker blå malerplet

Han mener, at oplysninger fra både sigtede og vidner bliver mere præcise og nuancerede, fordi vidnerne får lov at tale mere roligt og på deres egne præmisser.

»Vidnerne siger for eksempel helt umiddelbart, at en gerningsmand havde en blå malerplet på skoene og en kæmpe ring i ørene. Og sådanne spor kan vise sig at være helt afgørende. Så kan vi altid spørge dem om højde og vægt bagefter,« siger han.

På trods af den store succes med mere moderne afhøringsmetoder er der intet, der tyder på, at ordningen bliver spredt til landets politikredse i de kommende år. Tværtimod. På Fyn bliver forsøget nu formentlig stoppet, og ifølge Rigspolitiets pressechef er optageudstyr til alle afhøringer ikke noget, der venter om hjørnet.

Rigspolitiet siger dog, at man nu vil »overveje«, hvad man skal gøre i fremtiden.