Fremover er det muligt at få indflydelse på, hvad der skal ske med en, når livet er ved at rinde ud.
Med indførslen af et såkaldt behandlingstestamente 1. januar kan man nemlig selv bestemme, hvorvidt man ønsker livsforlængende behandling og genoplivning i tre specifikke situationer.
- Hvis man ligger for døden, og behandlingen kun forlænger livet, men ikke gør, at man får det bedre eller får lindret smerter.
- Hvis man er så svækket, at man ikke vil kunne være i stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.
- Hvis behandlingen kan betyde, at du overlever, men lægen vurderer, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde.
Det er blevet indført i sundhedsloven og sikrer, at man stadig får opfyldt sine ønsker, hvis man kommer ud for en ulykke eller bliver alvorligt syg og ikke er i stand til at udtrykke sig.
Hos Ældre Sagen synes seniorkonsulent Tina Høgh Borgen som udgangspunkt, at behandlingstestamentet er en god og værdig mulighed.
- Vi får en del henvendelser fra ældre, som er nervøse for at blive genoplivet, selv om de ikke ønsker det, siger hun.
Danske Patienter, som er en paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark, synes også, det er en god mulighed, men vil ikke gå aktivt ud og anbefale det.
- Det er vigtigt, at man er bevidst om muligheden for et behandlingstestamente, siger vicedirektøren for Danske Patienter, Annette Wandel.
- Men om man vil tage stilling til den sidste tid, inden man måske kommer ud for en ulykke eller bliver ramt af alvorlig sygdom, er et personligt anliggende og veksler fra person til person, tilføjer hun.
Behandlingstestamentet er bindende for sundhedspersonalet og erstatter livstestamentet, som kun har været vejledende.
I testamentet kan man indskrive en klausul om, at beslutningen afhænger af de pårørendes eller en værges accept.
Har man tilkendegivet dét, kan ens beslutning blive underkendt.
Hos Ældre Sagen råder de til, at man - uanset hvad man beslutter - involverer sine pårørende i processen.
- For mange er det vigtigt, at de pårørende kan leve med og har forståelse for den beslutning, man har truffet, siger Tina Høgh Borgen.
- Det er vigtigt at have snakken - måske også for selv at blive klarere på, hvad man egentlig ønsker, tilføjer hun.
Man kan også overveje at vende beslutningen med sundhedsfaglige folk som sin læge.
- For man skal forholde sig til situationer, som kan være rigtig, rigtig svære at sætte sig ind i, siger Tina Høgh Borgen.
/ritzau fokus/
Af Grith Larsen/ritzau fokus/