En krigsforbryderdomstol i Bangladesh har for første gang dømt et siddende parlamentsmedlem til døden. Salauddin Qauder Chowdhury er dømt skyldig for krigsforbrydelser under uafhængighedskrigen i Bangladesh i 1971.
Det oplyser den private TV-kanal Somoy.
Chowdhury har siddet i parlamentet i Bangladesh siden 1991.
Han er medlem af det største oppositionsparti i Bangladesh - Bangladesh Nationalist Parti.
Siden januar har krigsforbryderdomstolen kendt seks islamister skyldige for forbrydelser begået i 1971.
/ritzau/AFP