I 30 år er der ikke blevet stegt en eneste ærlig frikadelle i Kærnehusets køkken. I hvert fald ikke en med kalv og flæsk.

»Jeg vil ikke udelukke, at der er blevet stegt vegedeller engang. Men det må godt nok være længe siden. Vi følger med tiden og vegedeller hører altså fortiden til,« siger Ari Þórálfur, der har været medlem af Kærnehuset siden 1998.

Han er på torsdagens madhold og lige nu i gang med at smage jordskokkesuppen til, mens hans sjakbajs, Anna Sofie Pedersen, svinger kniven over de dampede rødbeder.

Rødvin og smøger

»Ari, vi har sgu lidt småtravlt. Sæt lige skiltet ud, så folk kan se, at vi har åbent,« siger hun og smækker en gryde med smør over gasblusset og et par frosne brød ind i el-ovnen.

Kærnehuset holder åbent fire dage om ugen. Maden serveres klokken 18 nul dut og koster 35 kroner for medlemmer og 45 kroner for ikke-medlemmer. Alle er velkomne, også dem der er til blodige bøffer og rødvin, der river godt i struben.

»Selvom vi ikke spiser kød, er vi altså ikke frelste. Vi tager næsten altid rødvin med om fredagen, og rygerne får sig altid en smøg ude på bagtrappen eller nede på gaden efter maden,« siger Ari Þórálfur.

Det vigtigste i Kærnehuset er nemlig sammenholdet.

»Her får man venner. Da jeg flyttede til Odense, kendte jeg ingen. Men jeg fik rigtig mange nye venner, da jeg begyndte at komme i Kærnehuset,« fortæller Ari Þórálfur.

Kærnehusets nok ældste medlem er Esben Fog. Han har været med siden 1981 og det var også her, han mødte sin kone.

»Egentlig kom jeg bare for at få noget mad. Jeg var blevet godt træt af de ristede i DSB-kiosken. Og så blev jeg bare hængende,« siger Esben Fog.

»Det mest fantasiske ved stedet er, at der kommer så mange forskellige mennesker. Det er ikke så længe siden, at der ved samme bord sad en pensioneret advokat, en filosof og en gadesanger.«

Turisterne har også fundet frem til Kærnehuset. Vegetarklubben nævnes blandt andet i rejsebibelen The Lonely Planet, hvilket har sendt både amerikanere, canadiere og australiere ind ad Kærnehusets dør.