Da Peter Lützen første gang hører, hvordan Amalie Stenders stemme smyger sig om vokalerne på sangen "Ikke for sent", er han solgt. Guitaristen har sammen med produceren Anders Christensen kreeret nummeret. De to er gamle gymnasiekammerater med en fælles kærlighed til musikken.
Selvom de begge har gang i andre projekter, den dag i 2009, hvor de beslutter sig for at spørge Amalie Stender, om hun er med på at danne et band, så har de begge to allerede på dette tidspunkt en fornemmelse af, at det skridt, de nu tager, kan gå hen og blive betydningsfuldt. Det kunne blive til trioen Panamah.
Amalie Stender har de fundet via nettet, hvor Anders Christensen har hørt noget af det musik, hun har lagt op.
- Da jeg hørte Amalie synge på "Ikke for sent" for første gang, der vidste jeg, at det her projekt kunne noget andet, at det var noget andet end det, jeg var vant til at høre, fortæller Peter Lützen.
Kort tid efter skrev de under på deres første pladekontrakt.
Nu - fire år senere - udkommer Panamah med deres andet album.
I løbet af kort tid har de opnået enorme mængder spilletid i radioen med hits som "DJ Blues" og "Børn af Natten", og når de tæller det forgangne års timer sammen, er en stor del af dem blevet brugt på scener rundt om i landet.
- Selvom det er gået stærkt, så har det alligevel været et sundt forløb. Der har ikke været nogen form for kunstig oppustning, og det er meget rart. Men vi føler også, at det er fortjent, at det går godt, for vi har arbejdet hårdt, fortæller Peter Lützen.
Trioen kan godt mærke, at de har udviklet sig, siden de udkom med deres debutalbum i 2011.
- Vi er blevet ret bevidste om, hvad, der er vores lyd og hvad vi hver især bringer til bordet. Og det er ret fedt, siger Amalie Stender og forklarer:
- Anders er meget moderne og har fingeren på pulsen. Peter har fat i de traditionelle sangdyder, både når det gælder tekst og musik, siger hun.
Men de er også blevet bevidste om, at den lyd, de har, ofte bevæger sig i den melankolske retning.
- Der er ofte et eksistentialistisk tema i vores sange, det er tit det, vi kredser om. Det er jo egentlig ikke specielt glad musik, det er meget melankolsk og inspireret af det dystre, fortæller bandet og uddyber:
- Vi er nogle melankolske sjæle, og når vi skriver en sang, så er det ofte fordi, vi har noget inde i os selv, vi gerne vil have ud, siger Anders Christensen.
Trods de melankolske sjæle, er der masser af smil og positivitet hos bandet. Har noget været hårdt, har det også været lærerigt, synes de at mene. Og én af de ting, de har lært er, at holde fast i deres mavefornemmelse.
- Vi ved nu, at vi skal lave det, vi tror på. Der er for eksempel mange, der har haft meninger om, hvorvidt et nummer skulle være en single eller ej, og der har vi virkelig fået bevist, at det, vi selv synes var det fede og rigtige at gøre, det viste sig at være præcis det, siger Amalie Stender.
- DJ Blues er et godt eksempel. Der var mange, der ikke mente, det ikke var et nummer, man kunne sende ud som single, og vi var da også selv i tvivl. Men så hellere gøre det og prøve det, og det viste sig jo også at være det rigtige, siger hun om at følge sin intuition.
- Nu har vi fået bevist, at vi har ret, så nu gider vi ikke høre på nogen, nu kører vi bare derud af, griner Anders Christensen.
Albummet "En varm nats kølige luft" udkommer mandag den 14. oktober.
Newspaq