6.45

Vækkeuret ringede og jeg stod op. Ganske kort tid efter kom de første meldinger om rydningen af Ungdomshuset ind på sms, og de fortsatte med at tikke ind. Jeg skyndte mig at tage tøj på og min ?Forældre mod Politibrutalitet’-vest. Jeg nåede hverken morgenmad eller kaffe, men sprang på cyklen ind mod Nørrebro. Jeg bor på Østerbro

7.15

Jeg ankom til Ungdomshuset på Jagtvej. Der var afspærret rundt om bygningen, men ellers rimelig fredeligt. Der var ikke så mange mennesker eller betjente. Til gengæld var der en masse journalister, som ville snakke med mig.

8.30

To af os står ved afspærringen da indsatslederen Flemming Steeb Munch kommer og er aggressiv og siger, vi skal flytte os, ellers bliver vi fjernet med magt. Der kommer flere og flere folk, og flere betjente strømmer til. Afspærringen rykker også ud i det store kryds ved runddelen. Jeg kiggede op på husets facade. Den syner jo ikke af særlig meget. Jeg tænkte bare, hvor absurd det egentlig er, at hele det her kæmpe magtapperat bliver rullet ud for et par mursten. At den lille facade har kunnet skabe så meget konflikt. Og at det hus, jeg selv er kommet i, fra jeg var 10 år gammel, snart er væk.

11.00

Det begyndte at eskalere og brede sig ud væk fra runddelen. Nogen hjalp en dreng væk, der havde fået et knippelslag tværs over ansigtet, han blødte og havde et flækket øjenbryn. Der var også en 13-årig pige, der blev smidt på jorden af fire store betjente, bare fordi hun råbte af dem og pressede på for at komme hen til sin mor, som også råbte for at komme hen til datteren. Hun græd. Så tog de både hende og moren med.

14.00

Jeg var inde i en kiosk på Nørrebrogade og låne toilettet. Jeg fik en flaske vand gratis af kioskmanden, han syntes, det var et godt initiativ, at vi forældre ville være neutrale observatører og holde øje med, at tingene bliver afhændet professionelt. Så ringede DR, de ville gerne gerne høre vores vinkel på sagerne.

14.30

Vi lavede interviewet på Cafe Castro på Nørrebrogade. Der fik jeg endelig noget at spise, en kyllingeburger med råstegte kartofler og en kop kaffe.

17.00

Jeg cykler ind på Blågårds Plads, der er demonstration. Der var et par tusinde mennesker og en hidsig stemning.

17.45

Jeg cykler hjem og får et par timers søvn.

20.00

Jeg mødes med forældregruppen igen for at snakke om, hvordan vi skulle forholde os til fremtiden og skrive en pressemeddelelse. På det her tidspunkt var Nørrebro blevet et ragnarok. Der er ildebrande over det hele, ødelagte gadelamper, og tåregassen rev i øjnene, det gjorde virkelig ondt. Jeg blev så trist og ærgerlig over, at mit barndomskvarter skulle smadres sådan, det er sørgeligt. Vi gik ind på en café. Det var meget surrealistisk. Mens sirenerne og de blå blink lyste op ude fra gaden, og branden buldrede lige udenfor, sad en lille trio og spillede folkemusik. Nogle af de andre tog ind til demonstration på Rådhuspladsen, vi blev og skrev færdigt.

23.30

Jeg tog cyklen for at tage hjem. Jeg skyndte mig ned til søerne, hvor der ikke var samme krigslignende tilstand.

00.00

Jeg var hjemme og gik bare straks i seng. Skulle op klokken 6 igen og i tv.