P3-radioværten Mads Axelsen har sagt sit job op.
Han er både "sulten, nysgerrig og spændt på at se hvilke udfordringer der gemmer sig ude i den virkelige verden, på den anden side af DR’s licensbestemte rammer".
Det skriver han ifølge BT på Facebook.
Mads Axelsen kom til DR for seks år siden og har været vært på "Det Elektriske Barometer", P3 og P6Beat.
Han skriver, at beslutningen har været svær fordi DR "har dannet rammerne for mit job, mit andet hjem, min kreative legeplads og et frirum til at udforske og udfordre mig selv".
I sit opslag på Facebook begynder han med "Så blev det min tur", men mener dog at hans mavefornemmelse er rigtig.
Han siger tak til sine kolleger, redaktører og chefer, "som har hjulpet, presset, rost, skældt ud, knoklet for og støttet" ham, "uden al den hjælp, var det aldrig gået".
Han slutter sin besked af med "Ingen sure miner herfra, al god vind til P3 og mine dygtige kollegaer".
Han har sidste dag i P3-studiet 1. august og står til den tid uden job