Den 24. december nærmer sig, men fejrer man ikke en klassisk dansk juleaften af den ene eller den anden grund, findes der alternativer.
Flere vælger faktisk aktivt julen fra, vurderer sociolog Eva Steensig.
- Ud over den ulykkelige gruppe af marginaliserede danskere, der ikke har midlerne til det, så er der to hovedgrene i det: Den ene del holder antijul med fokus på voksennydelse- og samvær og tager for eksempel på kro- eller hotelophold, hvor man ikke deltager i julearrangementer, men bare hygger.
- Den anden gruppe laver frivilligt arbejde og hjælper folk, der ellers ikke ville få en ordentlig jul, fortæller Eva Steensig.
Ifølge en undersøgelse, som Megafon lavede for TV2 sidste år, svarede knap hver tredje, at de ikke holder den jul, som de personligt har allermest lyst til.
Samtidig er mængden af tilbud til de, der ønsker en alternativ juleaften, opadgående, fortæller ph.d. Caroline Nyvang, der er ansat som forsker ved Det Kongelige Bibliotek og blandt andet har forsket i traditioner.
- Det illustrerer med al tydelighed, at traditioner er med til at etablere et meget forpligtende fællesskab, som det kan være meget svært at melde fra overfor.
- Voksne, der ikke selv har hjemmeboende børn, vælger typisk at tage på højskole, mens yngre snarere vælger at tage væk. For de børnefamilier, der måske gerne vil slippe for gaveræs og kedelige julefrokoster handler det om, at det er mere legitimt at vælge julefejring med øvrige familiemedlemmer fra, hvis man helt forlader landet, siger hun.
Velgørenhed er noget, både yngre og ældre tilsyneladende vælger til som alternativ til den klassiske julefejring, fortæller Caroline Nyvang videre.
Hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde oplever man også, at engagementet for at donere blandt andet mad og gaver eller gøre en forskel som eksempelvis frivillig hos et værested eller en social organisation stiger i juleperioden.
- Det andet, vi nogle gange oplever, er folk, der selv tager initiativ og opsøger mennesker, som har det skidt. Det er en anden form for næstehjælp, hvor man selv tager initiativet, siger konsulent og rådgiver Torsten Højmark Hansen.
Der kan være mange årsager til, at man ikke holder jul, som man måske tidligere har gjort. Eva Steensig peger på, at især skilsmisser og nye familiekonstellationer har betydning.
- Den klassiske julefejring er også meget forbundet med børn. Julen kan godt være skrøbelig og sårbar - især hvis man er alene eller ikke har fornøjelsen af at se sine børn i julen.
- Det bliver mere og mere hyppigt, at voksne af forskellige årsager - enten fordi børnene er flyttet hjemmefra og holder jul andre steder, eller fordi de er skilt - i højere grad klikker ud af julen i stedet for at prøve at lave en jul, som bliver lidt fake, siger Eva Steensig.
Har man midlerne til det, er der også flere, der distancerer sig fuldstændig fra julen og bruger ferien under varmere himmelstrøg.
Eva Steensig vurderer, at det efterhånden bliver mere socialt accepteret og respekteret at droppe julen.
- Det interessante er, at vi nødvendigvis ikke længere føler os forpligtet til at holde fast i en tradition, bare fordi det er en tradition. Vi ser rigtig meget i øjeblikket, at man zapper lidt ind og ud af dem og laver sine egne ritualer, der er meningsfulde.
Fakta: Frivillig jul
- Gå ind på væresteder eller sociale organisationers hjemmesider, og se, hvilke arrangementer de tilbyder juleaften, og meld dig til - enten som deltager eller som frivillig.
- Klubber, fora og studentermenigheder arrangerer også sammenkomster juleaften.
- Tjek også sociale medier som Facebook. Her opslås der typisk også arrangementer - både privatpersoner, væresteder og organisationer.
- Nogle organisationer og væresteder har fokus på særlige grupper. Det kan være singler, enlige, ældre, familier, flygtninge og hjemløse.
- Hos flere sociale organisationer kan man ansøge om julehjælp.
Kilde: Torsten Højmark Hansen.
/ritzau fokus/