Jesper Sylvest, overlæge og leder af den store reumatologiske klinik på Frederiksberg Hospital, er kommet under anklage.

Han er både læge på det offentlige hospital og medejer af firmaet Danamed, der undersøger og laver erklæringer på blandt andre patienter med gigt og kroniske muskelsmerter.

Han arbejder for sit eget firma, i arbejdstiden og på Frederiksberg Hospital, men »forstår ikke forargelsen«.

Er det ikke et problem, at du arbejder privat i arbejdstiden?

»Nej. Hvis en læge – eller jeg selv – tager en privat patient ind klokken ni om formiddagen, er det ikke et problem. Det må bare ikke regnes som arbejdstid. Det sker heller ikke. Så må man arbejde over en anden dag. Jeg synes ikke, det er det mindste forargeligt.«

Ventetiden på din afdeling er meget lang, og patienter afvises – burde du ikke bruge al den tid, du har, på disse patienter og ikke på private patienter, som du får ekstra penge for?

»Mit og andres private arbejde betyder intet for ventetiden. Vi har nogle mål, der skal nås, og dem når vi. Og disse mål er regnet ud efter, at vi skal arbejde 37 timer om ugen, og det gør vi, og for mit vedkommende mere til.«

På en række andre hospitaler, jeg har talt med, laves disse undersøgelser og erklæringer ikke i arbejdstiden, men efter? Burde I ikke gøre det samme?

»Jeg kender ikke til praksis andre steder. Du må rette spørgsmålene til disse hospitaler.«

I Køge udfører lægerne meget sjældent erklæringer i arbejdstiden, og hvis det sker, går pengene til forskning og uddannelse på afdelingen. Kunne I ikke gøre det samme?

»Jeg kender ikke praksis i Køge.«

Kan der ikke være et moralsk problem i, at du driver din egen virksomhed fra hospitalet?

»Nej, så længe det, jeg gør, ikke konkurrerer med hospitalet eller går ud over patienterne.«

Betaler I husleje i form af tilskud til varme og lys, når I nu driver privat virksomhed fra et offentlig betalt hospital?

»Nej.«

Burde I ikke gøre det?

»Jo, det ville være helt fair, hvis vi skulle betale en del af disse omkostninger.«