Yemens tidligere præsident Ali Abdullah Saleh blev mandag af Houthi-oprørere i Yemen meldt dræbt.
Den forhenværende præsident tilhørte samme religiøse gruppe som houthierne, og han var i en periode allieret med dem.
Her er centrale begivenheder i hans liv:
1942: Ali Abdullah Saleh bliver født 21. marts i en magtfuld stamme i det nordlige Yemen.
1962: Indrulleret i hæren. Deltager i et kup, der fjerner det shiitiske zaidi-styre, så Yemen bliver en nationalistisk republik.
1978: Efter henrettelsen af præsident Ahmad al-Ghashmi bliver Salah valgt som præsident for det daværende Nordyemen.
1990: Saleh leder genforeningen, og han bliver præsident for et samlet Yemen.
1994: Ekspræsidenten slår et forsøg på løsrivelse i den sydlige del af landet ned.
2004-2010: Saleh bekæmper Houthi-oprørere i nord. De er som han selv del af den shiitiske minoritet i landet.
2012: Trækker sig fra præsidentposten 27. februar efter månedlange demonstrationer mod hans 33 år lange styre. Han var desuden blevet såret i et angreb i sommeren 2011.
2014: Ekspræsidenten allierer sig med houthierne, sin tidligere fjende, som året efter erobrer hovedstaden, Sanaa, og - for en periode - havnebyen Aden.
2017: Alliancen mellem Saleh og Houthi-oprørere brydes, og 4. december hævder houthierne, at de har dræbt Saleh.
Kilde: AFP
/ritzau/