Den voldsomme efterårsstorm, som mandag blæste ind over Danmark, har ramt nogle landsdele hårdt, mens andre er sluppet billigt uden større problemer.
Her følger et overblik over de værste ødelæggelser, sådan som status ser ud tirsdag eftermiddag.
* Stormens styrke:
Stormen satte danmarksrekord, da der er målt et vindstød på det sydlige Als på hele 53,5 meter i sekundet - 193 kilometer i timen. Det er det kraftigste vindstød nogensinde målt i Danmark, oplyser DMI.
DMI oplyser, at man mandag kunne måle den højeste middelvindstyrke, der er målt siden de første målinger i 1874. Den højeste middelvind blev målt på Røsnæs på Sjælland, hvor styrken kom op på 39,5 meter i sekundet - 142 kilometer i timen.
* Mange små kvæstelser, få alvorlige:
En 21-årig mand omkom i Gilleleje i Nordsjælland, da en husgavl væltede ned over ham mandag aften.
En mand mistede livet, da han tirsdag morgen i sin bil kørte ind i et træ, som var væltet ud over kørebanen i Gislinge ved Holbæk.
En 32-årig kvinde er i livsfare, efter at hun mandag aften blev ramt af et stykke flyvende træ i Brøndby på Københavns Vestegn.
En kvinde er alvorligt kvæstet, da hun blev fanget under et nedstyret tag i Halk ved Haderslev mandag aften.
Otte mennesker meldes svært tilskadekomne på Fyn, og tre af dem har været indlagt på intensivafdelingen. De meldes alle uden for livsfare. I alt skal cirka 70 mennesker være blevet behandlet for større eller mindre skader ifølge Fyns Politi.
Ifølge Københavns Politi skal omkring 18 personer have fået kvæstelser under stormvejret.
I omegnen af 20 mennesker har været på skadestuen med knubs og mindre skader i Sydsjælland og Lolland-Falster.
I Sydøstjylland meldes der om 15 tilskadekomne. Skaderne skyldes mindre færdselsuheld, faldende tagsten og væltede træer, oplyser politiet.
* Pres på myndighederne:
Landets brandvæsener blev alarmeret seks gange oftere end normalt, da stormen passerede Danmark. Hovedstaden og Syddanmark topper listen over 112-alarmer fordelt på landsdele.
Antallet af udrykninger for det samlede redningsberedskab når formentlig ikke helt op i nærheden af de store storme i 1999 og 2005, vurderer Beredskabsstyrelsen.
* Skader:
Forsikringsselskabet Tryg vurderer, at skaderne efter mandagens storm kommer til at koste én milliard kroner. Op mod 100.000 danskere kan være ramt af materielle skader på huse, biler og cykler.
Ved middagstid tirsdag havde over 5000 ringet til forsikringsselskabet Topdanmark, som endnu ikke vil sætte tal på skadernes omfang.
Omkring totredjedele af skaderne stammer fra private husstande. Og de er domineret af mindre skader som et drivhus eller en trampolin, der er blæst væk eller et hegn, der er væltet.
Falck har modtaget 2304 anmeldelser om stormskader fra hele landet. Langt de fleste er i Region Syddanmark, der topper listen med 1048 anmeldelser.
Københavns Ejendomme vurderer, at skaderne på kommunens ejendomme beløber sig til ca. 6,4 millioner kroner. Hovedstadskommunens teknik og miljøforvaltning vurderer, at skader i parker og grønne arealer er på mindst 2,9 millioner kroner.
* Transport:
Togpassagererne kan nu igen rejse direkte med intercitytog på strækningen mellem København og Aarhus. DSB forventer dog ikke at kunne køre i fuldt omfang efter køreplanen i denne uge.
I alt var 1500 passagerer strandet mandag aften.
Togrejsende, der har bestilt pladsbilletter resten af tirsdagen samt onsdag, har ikke mulighed for at udnytte deres billet, som de kan få refunderet i kundecentrene.
Skaderne efter stormen har været så voldsomme, at DSB har sendt 25 tog på værksted, og derfor er selskabet ikke i stand til at levere siddepladser til de togpassagerer, der har købt pladsbillet.
Banedanmark melder om næsten normale tilstande de fleste steder på S-tog-nettet i hovedstaden fra onsdag morgen.
Scandlines sejler efter en justeret tidsplan mellem Gedser og Rostock, mens færgen Prins Joachim får repareret styretøjet. Scandlines forventer normal drift fra mandag den 4. november.
* Elektricitet:
Dansk Energi konkluderer på baggrund af tal fra 80 procent af de danske elkunder, at strømudfaldene mandag var væsentlig mindre i både tid og omfang, end det var tilfældet under orkanen 3. december 1999.
I 1999 var 440.000 husstande uden strøm med et gennemsnitligt nedbrud på over 10 timer. Mandag blev 180.000 ramt, og i gennemsnit var de mørklagt i omkring en time.
Den store synder under de to storme var væltede træer. Årsagen til færre og kortere nedbrud skyldes, at de danske elselskaber i 2000 havde over 40.000 kilometer elkabler i luften. I dag er mere end 30.000 kilometer af disse gravet ned i jorden.
/ritzau/