Pengene skal findes i råderummet. Sådan lyder det ofte fra politikere, der gerne vil have gennemført et forslag, der koster penge. Det kan for eksempel være skattelettelser eller flere penge til velfærd.
Lige nu ønsker Liberal Alliance skattelettelser for mindst otte milliarder kroner, mens Dansk Folkeparti ønsker at reservere 26 milliarder til velfærd frem til 2025. Pengene skal som udgangspunkt tages fra råderummet.
Men hvad er det egentlig, det råderum, der tilsyneladende nogle gange bugner af milliarder og andre gange nærmest bliver fremstillet som om det er gabende tomt?
* Råderummet måles som udgangspunkt som den vækst i det offentlige forbrug, der er plads til inden for en given periode. I dette tilfælde frem til 2025, hvor målet er balance i den offentlige økonomi. En anden måde at sige det på er, at råderummet måler, hvor mange penge, der skønnes at være i overskud i den offentlige sektor, hvis niveauet for det offentlige forbrug fastholdes på 2017-niveau.
* I øjeblikket opererer politikerne med et råderum baseret på, at der er et strukturelt underskud på 0,1 procent af bruttonationalproduktet, bnp, i 2020. Målet er balance i økonomien i 2025.
* Ifølge beregninger fra maj, er råderummet på 4,75 milliarder kroner næste år. I 2019 stiger det til 9,5 og i 2025 ventes det at være vokset til 35,5 milliarder. Men det er opgjort i forhold til en situation, hvor det offentlige forbrug ikke stiger.
* Råderummet bliver løbende gjort op. Den seneste justerede 2025-opgørelse viser, at råderummet vil være 32 milliarder kroner i 2025.
* Ifølge Finansministeriet bliver råderummet næste gang opgjort i foråret i forbindelse med den mellemfristede fremskrivning Danmarks Konvergensprogram 2018.
* VLAK-regeringens politik er, at det offentlige forbrug skal vokse med 0,3 procent årligt. Det vil lægge beslag på cirka 13 af de 32 milliarder kroner i 2025. Dermed er der fortsat et tocifret milliardbeløb tilbage, som kan prioriteres til nye initiativer som skattelettelser eller velfærd.
* Man skal ikke langt tilbage i historien for at finde en helt anden fortælling om råderummet. I 2016 lød overskriften på Finansministeriets indrapportering om økonomien til EU: "Reduceret råderum kræver skarpe prioriteringer". Forklaringen var faldende oliepriser og stor flygtningetilstrømning.
* Siden da er flygtningestrømmen aftaget, mens beskæftigelsen stiger blandt indvandrere. Dermed er størrelsen på råderummet påvirket af flere faktorer, som de danske politikere kan påvirke, men ikke altid har fuld kontrol over.
* En medvirkende forklaring på, at politikerne har fået flere penge at jonglere med, er, at man tidligere havde som mål, at økonomien skulle være i balance i 2020. Det er udskudt til 2025. Sigtepunktet om et underskud på 0,1 procent af bnp i 2020 har givet to milliarder kroner ekstra i 2020.
Kilder: Regeringens 2025-plan "Vækst og velstand", maj 2017, Opdateret 2025-forløb, august 2017, fm.dk og Ritzau.
/ritzau/