Regeringen er parat til at se på IGU-ordningen i forhandlingerne med Dansk Folkeparti om en ny udlændingeaftale.
Det møder kritik fra arbejdsmarkedets parter. I et fælles brev til regeringen minder Dansk Arbejdsgiverforening og LO om, at regeringen ikke kan ændre ordningen, uden at "alle aftaleparter er enige".
Hvis regeringen og DF ændrer i IGU-ordningen, sår det tvivl om hele trepartsinstitutionen, vurderer to arbejdsmarkedsforskere over for Ritzau.
Få et overblik over ordningen her:
* IGU står for integrationsgrunduddannelsen. Den blev oprettet i en treårig forsøgsperiode med trepartsaftalen mellem Venstre-regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne i 2016.
* Den er rettet mod flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 40 år og kombinerer en toårig lønnet virksomhedspraktik med 20 ugers undervisning.
* Private og offentlige arbejdsgivere kan ansætte IGU-elever til en lavere løn på ned til 49 kroner i timen for at sluse dem ind på arbejdsmarkedet.
* Private virksomheder får udbetalt 20.000 kroner, når eleven har været ansat i et halvt år og yderligere 20.000 kroner, når forløbet efter to år er fuldført. Offentlige arbejdsgivere får ikke en bonus.
* Der er indgået i alt 1119 IGU-aftaler i 91 af landets 98 kommuner.
* Cirka 30 procent af IGU-forløbene bliver afbrudt før tid. Flertallet forsørger dog sig selv helt eller delvist i de efterfølgende seks måneder. Kun 15 procent har efterfølgende alene kun modtaget offentlig forsørgelse.
Kilder: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
/ritzau/