Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har torsdag et lovforslag i Folketingssalen om at stoppe for modtagelsen af kvoteflygtninge i Danmark.
Hidtil har aftalen været, at Danmark løbende skulle tage 1500 kvoteflygtninge over en treårig periode. Men det skal altså være slut, hvis det står til regeringen.
Med et lovforslag ønsker regeringen at gøre det muligt for den siddende udlændinge- og integrationsminister at afgøre, hvor mange kvoteflygtninge Danmark kan tage imod.
Her er et overblik:
* Kvoteflygtninge kan inddeles i tre grupper: Nogle er særligt udsatte og sårbare, nogle kommer fra udvalgte områder som Asien eller Afrika, og nogle risikerer overgreb i opholdslandet eller umiddelbar tilbagesendelse.
* De bliver genbosat i Danmark efter aftale med FN-systemet eller lignende international organisation.
* Siden 1978 har regeringen og Folketinget hvert år afsat et beløb på finansloven til en flygtningekvote. Fra 1989 til 2005 var den kvote 500 flygtninge om året.
* I 2005 blev ordningen gjort mere fleksibel, så danske myndigheder inden for en treårig periode skulle fordele 1500 pladser.
* Danmark har afvist at tage imod kvoteflygtninge i det meste af 2016 og hele 2017. Derfor står landet til i 2018 at skulle tage imod 1500 flygtninge, hvis ikke lovgivningen bliver ændret, som regeringen har lagt op til.
* Kvoteflygtninge fordeles ud fra, at de oprindeligt kommer fra udvalgte geografiske områder, at de har særligt krævende sygdomme, at de risikerer at blive sendt tilbage til hjemlandet eller blive udsat for overgreb i opholdslandet.
* Størstedelen af kvoteflygtninge bliver tilbudt genbosætning ud fra såkaldte kvoterejser. Her interviewer danske myndigheder flygtninge det sted, hvor de midlertidigt opholder sig.
* Enkelte flygtninge med behandlingskrævende sygdomme, eller hvor sagen haster, bliver udvalgt ud fra et skriftligt grundlag. Det videreformidles af UNHCR, FN's Flygtningehøjkommissariat.
Kilde: Udlændingestyrelsen.
/ritzau/