Dødstallet som følge af coronaviruspandemien nærmer sig globalt 115.000. Mandag er det igen USA, der har registreret flest døde - men dog færre end døgnet før.
Her kan du få et overblik over antallet af døde i en række udvalgte lande.
Det aktuelle dødstal er frem til klokken 05.00 mandag dansk tid. Tallet i parentes efter det samlede dødstal er dødstallet per 100.000 indbyggere.
Stigningen er opgjort fra klokken 05.00 søndag og 24 timer frem.
Tallet i parentes efter stigningen viser i procent, hvor meget det daglige dødstal er faldet/steget i forhold til dagen inden.
* USA: 22.073 døde i alt (5,9). 1469 døde på 24 timer (-23,1 procent).
* Italien: 19.889 døde i alt (32,9). 431 døde på 24 timer (-30,4 procent).
* Spanien: 17.209 døde i alt (36,9). 603 døde på 24 timer (+14,9 procent).
* Storbritannien: 10.621 døde i alt (16,0). 746 døde på 24 timer (-18,6 procent).
* Tyskland: 3022 døde i alt (3,7). 151 døde på 24 timer (+45,2 procent).
* Sverige: 899 døde i alt (8,9). 12 døde på 24 timer (-29,4 procent).
* Danmark: 273 døde i alt (4,9). 13 døde på 24 timer (0,0 procent).
* Hele verden: 114.185 døde i alt. 5323 døde på 24 timer (-13,6 procent).
Kilde: Johns Hopkins University.
/ritzau/