Da en patient besvimer i armenene på klinikassistent Ulla Balslev Clausen i 2001, bliver det begyndelsen på et liv i smerter. Og begyndelsen på en sej kamp mod Arbejdsskadestyrelsen, der først i april 2007 afsluttes med sejr til Ulla Balslev Clausen.

Efter at have grebet den 90 kilo tunge patient begynder Ulla Balslev Clausen at få ondt i ryggen, men hun udholder smerterne, da hun jo godt ved, hvorfor hun har ondt.

»Jeg går ikke til lægen med hver eneste lille skavank,« forklarer hun.

I oktober 2002 bliver smerterne dog for slemme, og hun kontakter derfor en kiropraktor. Kiropraktoren konstater, at Ulla Balslev Clausens diskus mellem de to nederste lændehvirvler er knust, og anbefaler hende at melde skaden til Arbejdsskadestyrelsen. Hun kontakter derfor sin arbejdsgivers forsikring Codan. De forklarer hende, at det er dem, der skal dække skaden. Hun skal derfor sende skadeanmeldelsen til forsikringsselskabet, da de så vil videresende den til Arbejdsskadestyrelsen. I oktober 2002 sender Ulla Balslev Clausen derfor en skadeanmeldelse til Codan.

Fra december 2002 til marts 2003 er Ulla Balslev Clausen sengeliggende, da hun har så mange smerter, at det er svært at gå.

»Det tog mig en halv time at tage tre skridt, og det gjorde utroligt ondt,« fortæller hun. I marts 2003 bliver Ulla Balslev Clausen opereret på Århus Kommunehospital. Hun får lagt to titaniumplader ind imellem lændehvirvlerne og ligger derefter hjemme i seks uger, hvor hun næsten ikke må bevæge sig. I august 2003 begynder hun at arbejde et par timer om dagen på en tandlægeklinik, men hun har stadig stærke smerter. Hun føler dog ikke, at hendes kolleger har forståelse for hendes situation.

»De sagde ofte, at det måtte være dejligt at kunne gå så tidligt hjem fra arbejde, og det sårede mig,« fortæller hun.

Da Ulla Balslev Clausen i august 2003 ikke har hørt fra Arbejdskadestyrelsen, kontakter hun Codan, som fortæller, at de har sendt skadeanmeldelsen videre til Arbejdsskadestyrelsen. Hun henvender sig derfor til Arbejdsskadestyrelsen, der forklarer, at de ikke har modtaget en arbejdsskadeanmeldelse. Codan beder hende om at indsende en ny anmeldelse.

Normalt vil Arbejdsskadestyrelsen ikke behandle en sag, hvis de først modtager skadeanmeldelsen over et år efter at skaden er sket, medmindre der findes meget gode grunde. Og hvis anmeldelsen ikke bliver behandlet, kan man ikke få tilkendt erstatning.

Går ned med flaget

Så knækker filmen.

»Presset på arbejdspladsen og meddelelsen om, at de ikke havde modtaget min skadeanmeldelse, fik mig til at gå helt ned med flaget,« siger hun.

Hun kontakter sin fagforening, HK, som tager over, og hun bliver sygemeldt fra sit arbejde.

Arbejdsskadestyrelsen beder om en forklaring på, hvorfor anmeldelsen er blevet indsendt for sent, og HK sender en beskrivelse af forløbet og Ulla Balslev Clausens kopi af den første skadeanmeldelse, Arbejdsskadestyrelsen nægter, at arbejdsskaden er meldt rettidigt.

»Der skal være undskyldelige grunde til, at en skadeanmeldelse er blevet indsendt for sent. Det mener vi ikke, at der var. Da vi modtog en kopi af skadeanmeldelsen, så den meget underlig ud. Der var for eksempel ikke dato på den, og derfor anerkendte vi den ikke « fortæller regionschef ved Arbejdsskadestyrelsen Merete Roos. Ulla Balslev Clausen forklarer, at der var skrevet dato på, men da en arbejdsskadeanmeldelse består af fem lag karbonpapir, og den skadesramte får den bagerste kopi, var det meget svært at tyde, hvad der stod.

Sagen bliver anket til Ankestyrelsen, der heller ikke mener, at anmeldelsen er foretaget rettidigt. Derfor ender sagen i landsretten, der 6. marts 2006 afgør, at anmeldelsen er foretaget rettidigt. Derefter går der lidt over et år, inden der falder en afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen.

»Grotesk,« kalder Gert Nøjsen forløbet. Han er faglig konsulent i HK/Privat Østjylland, og har håndteret Ulla Balslev Clausens sag. Han undrer sig over, at der skulle gå et år, fra landsretten gav Ulla Balslev Clausen ret, til sagen blev afgjort. Arbejdsskadestyrelsen mener dog ikke, at sagen kunne afgøres hurtigere.

»Der går tid, inden Ankestyrelsen beder os om at genoptage sagen, og så skal hun igennem lægelige undersøgelser, inden man kan afgøre sagen. Vi kunne have afgjort sagen hurtigere, hvis vi sad og ventede på brevene fra de forskellige undersøgelser, men det kan reelt ikke lade sig gøre, fordi vi har mange sager,« forklarer regionschef Merete Roos.

Får tilkendt erstatning

12. april i år faldt der langt om længe afgørelse i sagen. Det blev vurderet, at Ulla Balslev Clausens arbejdsevne var blevet nedsat med 50 procent, og at hun havde fået 12 procent mén af ulykken.

»Det har været et utroligt hårdt forløb. Min samlever og jeg har været nødt til at flytte, fordi vi blev presset økonomisk af, at jeg ikke har kunnet arbejde. Jeg har samtidig været dybt afhængig af min mors og min kærestes hjælp, for jeg har nærmest ikke kunnet gøre noget som helst selv«, fortæller Ulla Balslev Clausen.