Da dogmefilmen Italiensk for begyndere i månederne efter premieren i år 2000 fik international succes, begyndte de medvirkende skuespilleres bankbøger at svulme kraftigt op.

En aftale mellem Dansk Skuespillerforbund og producenten sikrede skuespillerne en bid af overskuddet, hvis filmen skulle vise sig at blive et hit. Det blev den. Det efterfølgende regnskab viser, at skuespillerne gik fra en oprindelig dagløn på 3000 kroner til en dagløn på omkring 25.000 kroner.

På samme måde har internationale tv-hits som Rejseholdet og politiserien Anna Pihl også sendt lønningerne på himmelflugt, fordi skuespillerne, ifølge den gamle overenskomst med producenterne, beholder rettighederne til det udførte arbejde.

Ifølge tal fra Filmex, som forvalter skuespillernes rettigheder under Dansk Skuespillerforbund, fik danske skuespillere i 2005 en forsinket bonus på omkring 25 millioner kroner fra film- og tv-produktioner.

Forældet

Filmproducenten Regnar Grasten betegner den over 20 år gamle overenskomst som et levn fra dengang, da ingen regnede med, at danske film nogensinde ville kunne præsentere et overskud.

»Man lavede en bommert, for i dag giver danske film overskud. Noget af overskuddet går så til skuespillerne, selvom det er producenten, der har løbet hele den finansielle risiko,« siger Regnar Grasten og tilføjer, at de bærende skuespillere i hans produktioner i forvejen får omkring 9.000 kroner om dagen.

Næstformand I Dansk Skuespillerforbund Lars Lippert kan ikke se nogen grund til at ændre på reglen om ophavsret. Ifølge ham sikrer overenskomsten, at danske skuespillere til gengæld ikke skal have så meget i løn som deres kolleger i nabolandene, og det har gavnet den danske film- og tv-branche.

Ingen dogmefilm

»Den lave mindsteløn på 2.500 kroner om dagen betyder, at producenterne tør løbe en risiko. Jeg tror eksempelvis ikke, at der var noget, der ville hedde dogmefilm, hvis ikke reglen om lave lønninger til gengæld for ophavsretten havde eksisteret,« siger Lars Lippert fra Dansk Skuespillerforbund.

Zentropa-boss Peter Aalbæk Jensen kan godt forstå, at nogle producenter bander overenskomsten langt væk. For imodsætning til i 1980 erne, hvor overenskomsten stammer fra, så er skuespillernes lønninger i dag høje, samtidig med at filmstøtten fra staten er halveret.

Når overskuddet af to filmsuccesser så skal dække otte fiaskoer, gør det selvfølgelig ondt, når skuespillerne også skal have del i overskuddet,« siger Peter Aalbæk Jensen og tilføjer, at filmbranchen er en livsstil.

»Det er en rædselsfuld branche. Du skal ikke blive filmproducent for pengenes skyld. Sådan er det bare.«

Folketinget skal i løbet af foråret tage stilling til, om man vil følge producenternes ønske om fuldt ejerskab over film- og tv-produktionerne.