Læreren må ikke straffe hele klassen, når en elev har lagt tegnestifter på lærerens stol. Og selv helt små børn skal være med til at bestemme, hvor de skal bo, når far og mor bliver skilt.

Den type svar giver den svenske børneombudsmand dagligt, når børn og forældre henvender sig for at få klar besked om børns rettigheder. Men i Danmark er der ingen ombudsmand, der tager sig særskilt af børnesager. Det vil Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og flere andre børne- og ungeorganisationer nu have ændret.

Børn ender som sager

»Når der er råddent kød i butikkerne, står politikerne på nakken af hinanden for at beskytte forbrugerne. Men når børn kommer i klemme, ender de bare som endnu en sag i systemet. FN s børnekomité har flere gange kritiseret, at danske børn ikke har ordentlige klageforhold. Derfor skal der være en børneombudsmand, der kan reagere på klager og aktivt sikre børns rettigheder,« siger formand i DUF, Jeppe Bruus Christensen, der mener, at behovet for en børneombudsmand tydeligvis er stort.

»BørneTelefonen modtager hvert år 10.000 opkald – ofte fra børn, som svigtes af voksne tæt på dem selv,« siger Jeppe Buus Christensen, der forestiller sig, at en børneombudsmand får sæde i Børnerådet.

Undersøger muligheder

Børnerådets formand, Charlotte Guldberg, forstår godt, at DUF foreslår en børneombudsmand i rådets regi.

»Vi har ekspertise, børnesagkyndighed og fokus på børns rettigheder. Men som det er nu, har vi ikke kompetence til at være en klageinstans,« siger hun.

Børnerådet har nedsat en arbejdsgruppe, der undersøger mulige konstruktioner for en børneombudsmand.

»Vi skal sætte os ind i, hvad der tjener børns rettigheder allerbedst. Spørgsmålet er, om vi skal have en instans, der sætter fokus på børns rettigheder, eller en reel klageinstans,« siger Charlotte Guldberg.