Olsen Banden-feberen har ramt Danmark. Mere end 40.000 har
allerede købt billet til Peter Langdals musical i Tivolis Koncertsal, og dermed
er succes’en hjemme. Eller rettere – den økonomiske succes er hjemme.
For anmelderne tager ikke just godt imod Olsen Banden og den russiske juvel . Showet og historien holder ikke. Det gør til gengæld skuespillerne, der redder musicalen fra de helt store anmelder-tæsk.
Historien hander kort sagt om kostbare
russiske juveler, som en russisk statsbesøg bringer til landet. Juvelerne vil
Egon Olsen naturligvis gerne have fingre i, og herfra går den vilde juvel-jagt.
Ekstra Bladet
- Nogen ny stor,
skelsættende musical? Næh, men som festsang i anledningen af Olsen Bandens 40
års jubilæum, går den sjovt ind. (…) Idéen med Kirsten Lehfeldt som Egon er
genial, for hvem sku’ ellers ku’ ku , spørger man bagefter. Energiske Søren
Østergaard gør Benny til endnu mere badutspringer, og Amin Jensen som Kjeld
rammer Poul Bundgaard rent.
Det er nærliggende, men også krævende at lokke med et nyt,
musicalfortyndet fix (af Olsen Banden, red.), men hvad der kan mangle af varme
og charme, får vi i sjove indfald og velvirkende koreografisk opfindsomhed.
Jyllands-Posten:
- Tåler Olsen Banden at blive musicaliseret? Svaret er
desværre nej.(…) Den varme og charme, den kærlige uskyld og intimitet, der
udgør selve sjælen i Olsen Banden-filmene, erstattes her af opskruet og hårdtpumpet parodikomedie, der pisker overstyret og råbende af sted over den
store scene. (…) Når fornøjelsen har lagt sig over, hvor godt skuespillerne
ligner originalerne, sidder ærgrelsen tilbage – over at persongalleriet ikke bliver
taget alvorligt nok.
Py ha – det var godt nok en lang aften.
B.T.:
- Egon har en plan. Det har den nye Olsen Bande-musical desværre
ikke. Larmende muzak, råbende overspil og kluntede dansenumre gør ikke noget
godt for den højtelskede ’bande’ og deres mange, populære følgesvende. Man
skiftevis krummer tæer og keder sig. Mens det hårdtpumpede, rodede show bumper
hen over scenen.
Heldigvis disker Olsen Banden og den russiske juvel op med
et stjernehold af skuespillere. (….). Ikke et trin er galt – og ikke et øje er
tørt, når Benny, Kjeld og Egon galoperer af sted til det gode gamle musikalske
tema. Det er det, der er værd at opleve. Alt det andet er tomt og totalt
overflødigt.
Berlingske Tidende
- Der er et eller andet skurrende misforhold mellem Olsen Bandens
lilleverden og det store, hårdtpumpede og noget overfladiske supershow i
Tivoli. Præcis som det skete med Madator-musicalen er det, som om
det glittede show truer med at tage livet af det, der skulle være kernen og sjælen
i det hele.: Her den uopslidelige bande og dens godmodige folkekomedieuskyld.
Men
er det hele da rent ’Olsen Banden på spanden?’ Nej, skuespillere leverer lyspunkter. (…) Men som samlet
øvelse er Olsen Bandes musical-forsøg sgu ikke skidegodt.
Politiken:
- Olsen Banden er nu engang rygraden i den opreklamerede danske folkesjæl – elsket og kanoniseret.
Så hvorfor ikke skampresse både folkebanden og folkedybet for endnu et par fede kroner. Der er jo penge i lortet. Men resultatet er den mest skrup- og stilforvirrede forestilling, der er set længe.
Kirsten Lehfeldt ligner udmærket Egon
Olsen, bare lidt mere sammenpresset, så hoved og jakkesæt omtrent går i
ét. Kropsligt sikker, men en ellers noget halsløs gerning, eftersom hun hverken har fat i originalen eller sig selv.
Med Kirsten Lehfeldt kunne figuren lige akkurat have fået et twist, der
kunne have skabt nyt og overraskende liv under bowleren. Det sker ikke.
Så er der Amin Jensen. Det kan siges forholdsvis kort: Manden kan ikke spille, så derfor spiller han slet ikke. Men han ligner Poul Bundgaard meget godt, og det gør han så i tre stive timer. Endelig er der Søren Østergaard, der spiller Søren Østergaard som Benny – og det er ret underholdende.