Man kan holde Özlem Cekic ude af Folketinget, men ikke lukke munden på hende.
Det er et halvt år siden, at SF ved folketingsvalget blev voldsomt minimeret, så der ikke længere var en plads til folkesocialisten med den tyrkisk-kurdiske baggrund, selvom hun havde opnået partiets næsthøjeste personlige stemmetal.
Men nu melder hun sig klar til at gøre en forskel på et område, som hun udpeger som Danmarks mest brandhede udfordring de næste mange år. Og et område, hvor hun føler, at alle – også venstrefløjen – svigter.
- Den brune bundlinje skal give plus. Jeg vil arbejde for at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Være bindeleddet mellem dem, der står uden for arbejdsmarkedet, kommuner, jobcentre, fagbevægelse og erhvervslivet. Og få flere mønsterbrydere. Det er en indsats, der skal lykkes, siger Özlem Cekic til UgebrevetA4.
Så undgik vi teltlejre
For hvis bare flygtningene kommer i beskæftigelse, er der hverken brug for teltlejre, lave integrationsydelser eller andre af de ting, hun mener er uværdige for Danmark.
- Visionerne på flygtninge- og indvandrerområdet er fuldstændig fraværende. Man kunne jo som Angela Merkel i Tyskland se flygtningene som en kæmpe ressource. Tænk på alt det positive, man kan få ud af 17.000 nye borgere. Men her handler diskussionen alene om, at man enten vil håndhæve nogle grænser og holde flygtninge ude eller bare tage imod alle, siger Özlem Cekic.
Hun kan heller ikke se nogen på venstrefløjen, der har et bud på, hvordan vi skal få flygtningene i arbejde og gøre dem til en del af fællesskabet.
- Man bliver ved med at holde ølkassetaler, der primært går ud på at stemple andre som dårlige mennesker, hvis de har den mindste bekymring i forhold til flygtninge. I stedet burde vi forholde os til, at flygtningene selvfølgelig skal have ret til noget at stå op til, understreger hun.
Systemet virkede for mig
Özlem Cekic tager udgangspunkt i sig selv. Hun var 10, da hun kom til Danmark som datter af en mor, der havde gået tre år i skole, og en far, der havde lært at læse og skrive i militæret. Alligevel kom hun godt i vej.
- At jeg fik en uddannelse og kom i Folketinget skyldes jo ikke, at jeg er exceptionel. Det skyldtes, at der var nogle, der troede på mig, og at der var et velfærdssystem, der fungerede. Det skal det gøre igen, siger hun.
Özlem Cekic mener, at alle har et personligt ansvar for at række hånden ud. Og hendes egen erfaring med dialog er positiv. Langt overvejende finder hun og hendes modparter ud af, at der er langt mere, der binder dem sammen, end der skiller.
Derfor mener det tidligere folketingsmedlem også, at politikerne på Christiansborg giver et forvrænget billede af danskernes holdning til fremmede, når de tegner fjendebilleder og sætter befolkningsgrupper op mod hinanden. Og hun har en positiv forventning om, at civilsamfundet vil spille med, når hun nu går ud og prøver at gøre integrationen af flygtninge og indvandrere til et fælles anliggende.
- Danskerne er jo hjælpsomme, venlige og humane. Det kan vi se, når venligboerne har over 100.000 medlemmer, og når de dag efter dag står ved grænsen og tager imod flygtninge og åbner deres døre og hjerter for dem. Jeg har aldrig stået ansigt til ansigt med danskere, som ikke gerne vil hjælpe den enkelte flygtning. Men Christiansborg prædiker jo konstant had og graver grøfterne dybere i stedet for at bygge broer, mener hun.
Alt for mange personlige interesser på Christiansborg
Der er ifølge Özlem Cekic for mange personlige interesser og ambitioner i spil på Christiansborg.
- Hvad folk mener i dag, er ikke nødvendigvis det samme, som det de mener i morgen, hvis det handler om at positionere sig bedre i forhold til en minister- eller ordførerpost i et bestemt udvalg. Så retter man ind frem for at kæmpe for den politiske sag, der er til gavn for borgerne.
Hun oplevede det selv, da hun under SF’s regeringsdeltagelse stemte imod at finansiere en skattelettelse for de bedst stillede ved at tage fra førtidspensionister, efterløns- og kontanthjælpsmodtagere. Hun fik frataget alle sine ordførerskaber.
- SF er intet særtilfælde. Vi så det også med Christian Juhl fra Enhedslisten, som mente, at man skulle have en dialog med Islamisk Stat og meget elegant fik frataget sit ordførerskab. Jens Rhode, der fik frataget sin spidskandidatur i Venstre, da han i en kronik talte for et stærkere fællesskab i EU i forhold til flygtninge. Jan Johansen, der fik frataget ordførerskaber hos Socialdemokraterne, da han ikke ville stemme imod dagpengeforbedringer, som Enhedslisten havde foreslået og så videre. Der er masser af eksempler, påpeger SF’eren.
Men det er dræbende for den demokratiske proces, når partitoppene benbårdt straffer afvigere, som holder sig til grundlovens ord om, at folketingsmedlemmer alene er bundet af deres overbevisning, mener Özlem Cekic.
Konsekvenserne er allertydeligst på de landsmøder, som ifølge Özlem Cekic skulle være stedet, hvor alle medlemmer af et parti fik mulighed for at diskutere politik.
- Diskussionerne er jo helt fraværende på landsmøderne. Det er rene udstillingsvinduer til ære for pressen. Partierne har udviklet sig til religiøse sekter, mener hun.