Regeringen har ikke medregnet tiltag som lavere SU, tvungen pensionsopsparing og visse lettelser i skatten i sin opgørelse over, hvor meget den økonomiske ulighed stiger som følge af 2025-planen.
Det skriver Jyllands-Posten fredag.
På et pressemøde i sidste uge sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at regeringens plan øger økonomisk ulighed med 0,4 procentpoint. Den stigning er målt på ginikoefficienten, der er den gængse indikator.
Men uligheden kommer til at stige mere, siger økonomer.
- Den samlede plan vil skabe mere ulighed end det. Man kan undre sig over, at de ikke har regnet uligheden for hele planen ud. Det burde de kunne gøre, siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen til avisen.
I stigningen er kun medregnet effekten af skattereformen. Blandt andet et højere jobfradrag, en lettelse af topskatten og en afskaffelse af den grønne check.
2025-planen indeholder også lettelser i skatten på aktieindkomst og tvungen pensionsopsparing for eksempelvis personer på kontanthjælp. Disse tiltag, der ifølge Bo Sandemann også vil øge uligheden, indgår ikke i regnestykket.
Dansk Folkeparti mener, at regeringen underspiller uligheden. SF advarer om, at planen kan få alvorlige konsekvenser for det danske samfund.
- Det her viser, at 2025-planen er et sminket velfærdslig. Når Claus Hjort Frederiksen har stået og fortalt, at uligheden kun stiger med 0,4, så er det jo faktuelt forkert, siger Jacob Mark, gruppeformand i SF til Ritzau.
I en mail til Jyllands-Posten skriver Claus Hjort Frederiksen:
- Jeg beklager, hvis jeg på pressemødet fik udtrykt mig upræcist.
Han mener ikke, at det giver mening at se på de "umiddelbare effekter" af SU- og pensionsudspil.
- Set over et livsforløb forventes effekterne af disse dele af planen nemlig at være omtrent neutrale, skriver han.
Generelt er ulighed steget de seneste år. Faktisk er den steget, siden Poul Schlüter forlod posten som statsminister. Fra 1994 til 2014 er den således øget med 6,5 procentpoint.
Reformer og vækstplaner i Helle Thorning-Schmidts tid som statsminister betød, at tallet steg med cirka 0,6 procentpoint. De fire finanslove i hendes periode trak dog i den anden retning med omkring -0,2 procentpoint, skriver Jyllands-Posten.
/ritzau/