Opskriften på en økologisk begravelse er: Et styk lig, der bliver frosset ned til minus 196 grader, hvorefter det nedsænkes i flydende kvælstof. Derefter udsætter man liget for en kort vibration.
Det frysetørrede lig bliver så omdannet til pulver. Til sidst bliver pulveret anbragt i en lille kiste af nedbrydeligt materiale, som majs-eller kartoffelstivelse, der opløses i jorden efter seks til tolv måneder, hvor det bliver til fint muld. Dermed bliver liget til kompost, som tilfører jorden liv og næring - altså en økologisk begravelse.
Selvom den bæredygtige begravelses-metode endnu ikke er afprøvet, er forskere i Sverige i fuldt gang med at implementere metoden som et alternativ til kremering og almindelig begravelse.
"Jeg regner med og håber på, at vi ser den første økologiske begravelse inden et år. Vi har allerede brugt fire et halvt år på at få klart signal fra regeringen," siger Susanne Wiigh-Mäsak, der er biolog og ejer af virksomheden Promessa Organic AB, som forsker og udvikler denne teknologi.
I maj 2001 holdt Susanne Wiigh-Mäsak den første pressekonference om projektet. I dag er virksomheden den første og eneste i verden, der arbejder på at tilbyde økologisk nedgravning som et alternativ til dagens begravelser.
Processen fra idé til praksis er dog lang, og derfor har det taget mange år at overbevise den svenske regering om, at få begravelses-metoden igennem på grund af juridiske og medicinske anliggender. Men ifølge Susanne Wiigh-Mäsak er den sværeste tid ovre.
"Den 1. oktober meddelte regeringen, at de vil udvide begravelsesloven - også for promission (økologisk nedgravning), og det er tegn på, at der er en god støtte fra regeringen. Når først de svenske myndigheder har sagt ja, så bliver det meget nemmere for andre lande at få ideén dertil," siger hun
Og den internationale interesse er stor. Især fra områder, hvor de ikke accepterer kremation, men hvor der er stor befolkningstæthed. Bl.a. har Sydafrika og Sydkorea meldt sig på banen, men også andre lande har vist interesse på grund af miljømæssige hensyn.
"Vi arbejder i dag med 10 lande udenfor Sverige. Danmark er forhåbentlig det 11. land i rækken. Der er ingen i Danmark endnu, der villet have en tilladelse til at introducere promession," siger Susanne Wiigh-Mäsak.
Det næste skridt for Susanne Wiigh-Mäsak er at få etableret det første fryse-anlæg, kaldet 'promatorium', i den svenske by Jönköping.
Mindst to store meningsmålinger i Sverige har vist, at 60 procent af svenskerne gerne vil se denne promession som et alternativ.
Susanne Wiigh-Mäsak håber på at komme til klimakonferencen i København til december, hvor hun vil fortælle om konceptet.
Derfor er kremering ikke miljøvenligt
For hver kremering bruges der over 20 liter fyringsolie og et halvt kilo kul til rengøring af røggasser. (Den svenske) Miljøstyrelse anslår, at en tredjedel af de samlede udledninger af kviksølv kommer fra Sveriges 73 krematorier.
Derfor er kiste-begravelse ikke miljøvenligt
Nedgravning af kister er den mest almindelig begravelsesform siden 1100-tallet. Ilt er afgørende for, at liget muldner og ikke rådner. Der er ikke ilt på den dybde, hvor kisten bliver begravet. Dermed udsætter man liget for en lang forrådnelsesproces. De ligvæsker siver efter tid ned i grundvandet, hvor de bidrager til overgødning.