Ny analyse afslører: Færre varme hænder til børn og ældre

Antallet af sosu'er, pædagoger og andre velfærdsarbejdere er på det laveste niveau siden slutningen af 1980'erne, viser beregninger. Det er dybt skadeligt for velfærdsstatens beståen, mener fagforeningsformand.
Antallet af velfærdsarbejdere er det laveste i mange år. Fagforbund frygter, at udviklingen vil ramme de svageste.
Antallet af velfærdsarbejdere er det laveste i mange år. Fagforbund frygter, at udviklingen vil ramme de svageste. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Der løbes stærkere i børnehaverne og på plejehjemmene. 

Til trods for, at der er sket en oprustning i sundhedssektoren, så er det samlede antal af velfærds-medarbejdere - i forhold til antallet af borgere - det laveste siden slutningen af 1980'erne.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

LÆS MERE I UGEBREVET A4: FÆRRE VARME HÆNDER TIL BØRN OG ÆLDRE

- De grupper, der har mest behov for velfærd, får stadig færre servicemedarbejdere til at passe på sig. Samtidig er der givet store skattelettelser til de rigeste i samfundet. Det er et bekymrende tegn på den stigende ulighed i vores samfund, siger Per Christensen, forbundsformand for 3F, til Avisen.dk, og fortsætter:

Et svækket velfærdssamfund med færre varme hænder vil på sigt undergrave velfærdssamfundets legitimitet, advarer 3F-formand Per Christensen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Hvis den offentlige velfærd ikke følger med tiden, risikerer vi en eskalering af den udvikling, vi allerede ser, hvor velstillede køber sig til velfærdsydelser. Det vil på sigt være dybt skadeligt for velfærdsstatens beståen og legitimitet.

Også på Folketingets venstrefløj ser man med bekymring på udviklingen. SF's formand, Pia Olsen Dyhr, hæfter sig ved, at hver tiende arbejdstime er forsvundet på en ti-årig periode:

- Det er voldsomt, og det ser desværre ud til, at regeringen vil lade det fortsætte. Det er på tide at vende bøtten og investere i velfærden. Der er grænser for, hvor lidt borgerne skal nøjes med, og hvor hurtigt de ansatte kan løbe, siger Pia Olsen Dyhr til Avisen.dk.

Regeringen taler om et velfærdsløft, men det klinger hult, når man ser de nye tal, mener Pia Olsen Dyhr, formand for SF.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Men faldet i antallet af ansatte behøver ikke betyde, at borgerne får ringere velfærd, mener regeringspartierne. Her er udlægningen, at faldet skyldes en mere effektiv offentlig sektor og ny teknologi:

- Mens Helle Thorning-Schmidt var statsminister blev der også færre offentligt ansatte. Det har ikke så meget med rød eller blå at gøre, det handler mere om teknologi og effektiviseringer, siger Anders Johansson, politisk ordfører for de konservative.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd medgiver direktør Lars Andersen, at teknologien kan være med til at sikre et højt velfærdsniveau:

- Men rigtig meget af det, borgerne opfatter som velfærd, er båret af mennesker. Teknologien er en hjælper, men der er også en grænse for, hvor meget der kan effektiviseres, før vi rammer det, borgerne opfatter som kernevelfærd.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.