Det skal være slut med at kræve af alle ledige på dagpenge, at de død og pine SKAL møde op til et væld af samtaler i det første halve år af deres arbejdsløshedsperiode.
Det mener hovedorganisationen FTF, der nu opfordrer til et opgør med de gældende regler. FTF foreslår, at a-kasserne fremover står for al kontakt til ledige de første seks måneder, og at a-kasserne får frie hænder til at afgøre antallet af samtaler.
- Det er blevet et værre cirkus. De kører rundt derude og prøver at få holdt alle de her samtaler. Det er ikke en fornuftig måde at bruge ressourcerne på. Man bliver nødt til at have meget større tillid til, at de ansatte i systemet kan finde ud af at prioritere dem, der har mest behov for samtaler og tæt opfølgning, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey til Avisen.dk.
For at få ledige hurtigere i job indførte man med beskæftigelsesreformen i 2014 et krav om, at arbejdsløse dagpengeforsikrede skal møde op til hele ni samtaler med henholdsvis jobcenter og a-kassen i løbet af det første halve års ledighed.
Men det har vist sig at være skønne spildte ressourcer, lyder kritikken fra hovedorganisationen FTF.
En form for selvtægt
Som systemet er i dag, skal ledige hver måned møde op til en samtale på jobcenteret i det første halve års ledighed. To af samtalerne skal være fælles samtaler med a-kasserne. Derudover skal a-kasserne afholde en cv-samtale og to rådighedssamtaler i samme periode.
Ifølge en opgørelse, som FTF har lavet på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, bliver omkring halvdelen af de mange lovpligtige samtaler i jobcentrene dog aldrig afholdt.
- Kommunerne og jobcentrene prioriterer allerede, fordi det ikke giver mening for de ledige at indkalde dem til samtaler, som er overflødige, fordi de lige om lidt selv har fundet et job. Så det er vel en form for selvtægt, og det bør man rette loven ind efter, mener Bente Sorgenfrey.
A-kasser har større kendskab til jobmarked
For at forenkle processen vil FTF samtidig flytte den indledende jobindsats helt over i a-kasserne, så de kommunale jobcentre kun inddrages i løbet af de første seks måneder, hvis der er risiko for langtidsledighed.
Bente Sorgenfrey peger blandt andet på, at en undersøgelse fra 2016 viser, at de ledige har større tillid til a-kasserne end til jobcenteret.
- A-kasserne har styr på, hvor der er jobåbninger, og de har ofte et større kendskab til det arbejdsmarked, som de ledige skal ud på, end jobcentrene har. Derfor giver det god mening for os, hvis det alene er a-kasserne, der står for samtalerne det første halve år, siger hun.
FTF's forslag er nu indsendt til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), som har sat gang i en større oprydning i beskæftigelsesreglerne.
Kan gå ud over helhedsindsatsen
Ude i de kommunale jobcentre har man dog svært ved at se fordelen i at lade a-kasserne overtage hele jobindsatsen i de første seks måneder.
Helle Linnet, der er formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer, advarer tværtimod om, at det kan få negative konsekvenser for de ledige.
- Vi arbejder meget med en støtteindsats på tværs af sundhed, psykiatri og misbrug og andre ting i forhold til de ledige. Og vi har også job- og virksomhedskonsulenter, som i de senere år har opbygget et tæt samarbejde med virksomhederne.
- Der kan jeg godt være bekymret for, om den her helhedsindsats og den virksomhedsrettede indsats kan fortsætte, hvis a-kasserne overtager opgaven, siger Helle Linnet.
Hun frygter også, at det kan betyde, at man ikke kommer så hurtigt i gang med at hjælpe dem, der er i risiko for langtidsledighed, hvis de først skal en tur forbi a-kassen til en screening.
En befrielse
Til gengæld er jobcentercheferne helt enige med FTF og Bente Sorgenfrey i, at de detaljerede samtalekrav bør skrottes.
Helle Linnet påpeger, at refusionsreglerne sikrer kommunerne store økonomiske gevinster. hvis de får ledige i job hurtigst muligt. Derfor behøver politikerne ikke være bange for, at det vil betyde, at ledige vil være længere tid om at få et arbejde, hvis de ikke skal møde op til så mange samtaler.
- Man kan roligt fra Folketingets side lade kommunerne vurdere intensiteten af samtalerne, for der er altså ekstrem stor motivation til at få borgere i job. Så hvis der er brug for mange samtaler, gør vi det, men hvis vi kan se, at det ikke betyder så meget, vil det være en befrielse ikke at skulle gøre det, siger hun.