Kan jeg betale min husleje? Hvordan klarer børnene sig? Og hvad med hunden?
Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for LO-fagbevægelsen.
Leif frygter dagpengene: "Så går jeg bankerot"
I undersøgelsen erklærer mere end fire ud af ti løn- og dagpengemodtagere sig uenige i, at dagpengesystemet giver tryghed omkring deres økonomiske situation.
En ligeså stor andel svarer, at de føler, at systemet giver dem nogen eller høj grad af tryghed.
Ifølge Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet, er danskernes bekymring "helt forståelig", for langt de fleste lønmodtagere vil få et alvorligt hug i privatøkonomien, hvis de mister jobbet.
Se billederne: Kronprins Frederik hejser flaget
- Problemet er, at det i dag kun er danskere med en meget lav indtjening, der oplever at få lønnen bare nogenlunde dækket af dagpengene, hvis de bliver fyret. siger Bent Greve til Avisen.dk.
- De fleste mennesker med en gennemsnitlig indkomst som sygeplejersker eller lærere har jo en dækning med dagpengene, der ligger nede omkring halvdelen af deres normale løn, tilføjer han.
Sidste skive i salamien
Hos Danske A-kasser peger direktør Verner Sand Kirk på de sidste ti års ændringer af dagpengesystemet som noget, der "helt naturligt gør folk utrygge ved systemet".
Lars Larsen tager konsekvensen: Mange fyret
Han henviser blandt andet til, at dagpengeperioden er blevet forkortet, og at det er blevet sværere for de danske lønmodtagere at genoptjene retten til dagpenge, når de kommer i job efter at have været ledige.
- Man er i gang med en salamitaktik, hvor man hvert år skærer skive efter skive af dagpengenes dækning. Og vi er altså ved at nå til sidste skive, hvis de danske lønmodtagere stadig skal have nogen form for tillid til, at systemet kan holde hånden under dem, når de mister deres job, siger Verner Sand Kirk.
Verner Sand Kirk peger på, at det da også umiddelbart er de danskere med kortest uddannelse, der er mest udsatte, hvis de skulle miste deres job.
- Når man nu har skåret så voldsomt i, hvor længe man kan få dagpenge, er det klart, at dem nederst i hierarkiet godt ved, at der er større chance for, at de ryger helt uden for systemet, inden de får et job igen, siger Verner Sand Kirk.
Se tallene: Så dyrt bliver det at havne på dagpenge i fremtiden
Trussel mod flexicurity
Hvis tilliden til dagpengesystemet fortsætter med at falde, kan det udgøre en alvorlig trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel, advarer professor Bent Greve.
- Hvis ikke de danske lønmodtagere stoler på, at systemet kan holde hånden under dem, når de mister deres arbejde, vil de begynde at stille krav om, at det skal være sværere og dyrere for virksomhederne at skille sig af med deres medarbejdere, siger Bent Greve.
- Det vil rokke alvorligt ved den danske model, som vi kender den i dag. Modellen er kendetegnet ved, at arbejdsgiverne let kan hyre i opgangstider og fyre i dårlige, tilføjer han.
I undersøgelsen svarer mere end hver tredje, at der skal stilles krav om længere fyringsvarsler og større fratrædelses-godtgørelser, når der om fire år skal forhandles nye overenskomster.
Det mener LO-formand Lizette Risgaard er et klart tegn til de danske politikere om, at tilliden til dagpengesystemet har nået et farligt lavt niveau.
- Derfor er det altafgørende, at man nu investerer i dagpengesystemet, så også fremtidige generationer har lyst til at bakke op om den danske arbejdsmarkedsmodel, siger Lizette Risgaard.
- Ellers risikerer vi, at flexicurity-modellen bryder sammen, og det tror jeg, at de færreste arbejdsgivere og politikere ønsker sig, tilføjer hun.
I Dansk Industri har topchef Karsten Dybvad tidligere på året advaret om flere besparelser på dagpengeområdet.
- Vi er inde ved nervespidserne, og det vil være forbundet med store risici at lave flere reformer (af dagpengene, red.), sagde Karsten Dybvad i marts til Børsen.
Cepos: Skær dagpenge med ti procent
Hos den borgerlige tænketank Cepos ser man dog med sindsro på den nye undersøgelse, og ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen er det oplagt med endnu flere reformer af dagpengeområdet.
- En sænkelse af dagpengene er et af de mest effektive greb overhovedet til at få flere mennesker i arbejde. Hvis man sænker dagpengene med ti procent, vil man kunne få 13.000 flere i job, og derfor er det et oplagt håndtag at trække i for de danske politikere, siger Mads Lundby Hansen.
Cheføkonomen tror heller ikke på, at landets fagforeninger rent faktisk har tænkt sig at tage krav om længere fyringsvarsler eller større fratrædelses-godtgørelser med til forhandlingerne om nye overenskomster.
- Jeg vurderer, at det er tomme trusler fra fagbevægelsen, for det vil i den grad være skadeligt for deres egne medlemmer såvel som for virksomhederne. Det vil gøre det meget sværere for unge og arbejdsløse at få et job, og det er fagforeningerne vel næppe interesserede i, siger Mads Lundby Hansen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) inden deadline.