Hvis man tager en millimeter og skærer den i tusind dele, og så tager en enkelt tusinddel og skærer den i endnu tusindedele, så har man problemet for nanoteknologien: Det hele er så småt, at mennesker ikke kan få fat i det.

Nye perspektiver

Derfor forsker det nye center for dna-nano-teknologi ved Aarhus Universitet, der blev indviet i går, i en ny metode til at få ting på nano-skalaen til at samle sig selv.

Hvis det lykkes, kan forskerne lave såkaldte funktionelle enheder, altså ting mennesker kan bruge til at bekæmpe sygdomme eller opspore bakterier.

Samle-selv-teknik

»Man vil kunne fremstille ny medicin, der kun virker, hvor sygdommen er. Eksempelvis en anti-kræftmedicin, der kun rammer kræftcellerne. Det vil give meget færre bivirkninger end traditionel kemoterapi,« forklarer Kurt Vesterager Gothelf, professor i kemi og nano-teknologi ved Aarhus Universitet og leder af universitetets nye nano-center.

Fidusen er, at samle-sig-selv-teknikken giver nye fremtidsperspektiver inden for elektronik og medicin.

Det giver mulighed for at kunne undvære batterier i en pacemaker eller putte ting ind i kroppen, der kan dosere lige præcis den mængde medicin, en patient har brug for.

Nano-teknologien vil også kunne identificere bakterier i fødevarer eller finde farligt materiale i lufthavne, hvilket vil gøre det mere sikkert at rejse i forhold til biologisk krigsførelse.

»Hvis man er i tvivl om, hvad et pulver indeholder, kan man tage lidt ud og teste det. På samme måde kan man finde ud af, hvilke og hvor mange skadelige bakterier, der er i mælk eller kød,« fortæller Kurt Vesterager Gothelf.

Nano-centret består af fem forskergrupper, hvoraf tre er fra Aarhus Universitet, og to kommer fra USA.

Det glæder prorektor ved Aarhus Universitet, Mette Bock.

»Det bringer os helt op i den internationale elite og rummer mange spændende udviklingsperspektiver,« siger hun.