Danskere, der lever med livsvarige sygdomme, tager i dag i langt højere grad end for bare få årtier siden behandling i egne hænder. Og dermed magten fra lægerne.

- Jeg ser flere og flere patienter, der selv opsøger informationer. Enten ved at tage til konferencer, hvor nye resultater præsenteres, eller ved at holde sig opdateret på nettet. Nogle gange sidder jeg over for en patient, der ved mere om sin sygdom, end jeg selv gør. Men jeg synes, det er dejligt, for det stimulerer og inspirerer, når patienter er godt forberedte til møder, siger overlæge og professor fra Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersen.

Det er især de veluddannede og yngre patienter, der tager egen sygdom og behandling i egen hånd.

En af de patienter, der ikke nikker passivt, når lægen taler, er Pernille Frandsen, der har haft gigt, siden hun var fire år.

Googlede operationstid

I 2004 fortalte en ortopædkirurg på et københavnsk hospital, at hun måtte vente »mindst et år«, før de gamle hofteproteser kunne udskiftes.

Tid, Pernille Frandsen ikke ville bruge på at sidde på sin flade og vente.

Derfor tastede hun ventetid og hofteoperation ind på søgemaskinen Google på internettet og fandt selv på den måde en operationstid på Herlev Hospital små fire måneder senere.

- Jeg har været på nettet i mange år og søgt viden om min sygdom. Og jeg ville da ikke vente så længe. Det var helt sindssygt, men lægen hjalp mig ikke, siger Pernille Frandsen.

En positiv udvikling

Praktiserende læge og bestyrelsesmedlem af Lægeforeningen Yves Sales ser positivt på udviklingen med mere magt til patienterne:

- Lægen har mistet enormt meget autoritet de seneste årtider, men det er bestemt ikke et onde. Patienterne er kritiske og mere selvstændige omkring eget helbred og behandling. Vi praktiserende læger går fra at være behandlere til at være rådgivere, der fremlægger forslag til behandling, som patienten kan vælge. Vi hjælper og støtter, så patienten kan træffe sit valg, siger han.

Lægen tolker

Men lægen er ikke blevet overflødig.

- Jeg har jo et stort ansvar for at sørge for, at patienten har forstået den forskning, som han eller hun har tilegnet sig. Det kan være viden fra et forsøg, som slet ikke er langt nok til at blive afprøvet på mennesker, siger Bente Klarlund Pedersen.

Og netop de mange informationer kan være et problem for patienterne, siger lektor Signild Vallgårda fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet:

- Patienter kan have svært ved at bedømme den viden, de får på nettet. Selvom de læser det i et anset tidsskrift, behøver det ikke være den endelige sandhed eller relevant. Problemet kan være, at patienten ikke tolker informationerne rigtigt, siger hun.

Pernille Frandsen underviser i dag danskere med kroniske sygdomme i, hvordan de søger information om deres sygdomme og tager medansvar for deres egen behandling.