Hvis nybagte forældre går rundt og tror, at de gør samfundet en tjeneste ved at sætte puttebørn i verden, så kan de godt tro om igen.

I gennemsnit vil nyfødte, der er født i 2007, i løbet af livet koste staten 800.000 kroner.

Det viser nye beregninger, som den liberale tænketank Cepos har fået foretaget.

»Det er da dejligt at få børn, men man skal altså ikke tro, at man hjælper de offentlige finanser ved det. Børn er en ren underskudsforretning for staten,« siger cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.

Bruger af statskassen

I løbet af et liv hiver vi danskere nemlig mere i land fra statskassen, end vi bidrager med i form af skatter og afgifter.

Først hjælper staten mor og far med at få råd til at sende poderne i børnehave. Den offentlige konto drænes igen, når nogle af os senere i livet får brug for at hente indtægten på kontanthjælpskontoret, og så er der sidste stop på det offentliges regning; plejehjemmet.

Tidligere medlem af Velfærdskommissionen, økonomiprofessor Nina Smith, bekræfter regnestykket fra Cepos, som er meget lig det, kommissionen afleverede til politikere op til forhandlingerne om velfærdsforliget sidste år.

For meget pension

»Det er jo ikke børnenes skyld, at de giver underskud. Årsagen er, at vi har indrettet et samfund, som bruger mange penge på pension og efterlønstilbud,« siger hun.

Det velfærdsforlig, et flertal af politikerne kunne blive enige om, giver flere penge til statskassen.

En nyfødt i 2007 kan først gå på efterløn som 69-årig og på pension som 74-årig, ni år senere end deres ældre medborgere. Det er bare langtfra nok til at gøre nyfødte til en overskudsforretning, siger Mads Lundby Hansen og foreslår lavere skat på arbejde. Det vil motivere folk til at arbejde mere, give bedre privatøkonomi, også under barsel, og derfor i sidste ende være en gevinst for samfundet, siger han.