Sikkerhedsbrillerne sidder, hvor de skal, og der er fuld koncentration ved maskinerne på værkstedet.
Morten Andersen, Kim Frandsen og Yichan Xing arbejder med deres afsluttende projekt på grundforløbet som industritekniker på erhvervsskolen NEXT på Tuborgvej i København.
Inden ugen er omme, skal de hver især fremstille en skruestik med forskellige tolerancer, så der er tryk på.
Siden de begyndte på en erhvervsuddannelse sidste år, har de haft fræsning, matematik, måleteknik, innovation og meget andet på skoleskemaet. Nu lakker grundforløbet mod enden, og alle tre er begejstrede for både uddannelsen, undervisningen og det sociale i klassen.
- Det er fedt at gå på en uddannelse, hvor man har lyst til at stå op en mørk vinter-morgen for at gå i skole, siger 25-årige Morten Andersen.
Efter fem år i forsvaret smed han soldateruniformen sidste sommer for at uddanne sig til industritekniker. Og han føler, at han er havnet på rette hylde. Med et vildt spændende fag og en lærerig uddannelse, betoner han.
- Og så har jeg fået en praktikplads på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, jubler han og tilføjer stolt, at han kun søgte den ene praktikplads og fik den i første hug.
Klassebillede af nogle af eleverne på Grundforløb 2 på industriteknikeruddannelsen på den københavnske erhvervsskole NEXT 13. august 2018. Nu er flertallet på vej ud i praktik, mens 3 - 4 stykker ikke har fået en læreplads og derfor skal i skolepraktik. Nogle er sprunget fra på grund af personlige problemer eller har skiftet til andre uddannelser. Foto: Gitte Redder, Avisen.dk
Avisen.dk og Ugebrevet A4 var med på allerførste skoledag 13. august 2018, da Morten Andersen satte sig på bagerste række i lokalet uden at kende en eneste af de øvrige 29 klassekammerater. Nu er Avisen.dk tilbage for at gøre status.
Og Morten Andersen lægger ikke skjul på, at han synes, at erhvervsskolerne får en ufortjent hård medfart i både medier og hos andre unge.
- Jeg er overrasket over, hvor vildt spændende og lærerigt det er at gå her, siger han.
Fra kødgryder til maskiner
Også 32-årige Kim Frandsen har fået en praktikplads. Han er allerede uddannet kok men droppede det hårde fag, fordi han "hellere vil have en familie" og være hjemme en gang imellem om aftenen med børnene på fire og seks år.
På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst, får industriteknikeruddannelsen på NEXT et stort 8-tal, mener Kim Frandsen. Han har fået stort fagligt udbytte af grundforløbet, og er nu klar til en praktikplads i Brøndby. Og så pointerer han, at holdet har haft det godt med hinanden og blandt andet har dannet en bordtennisklub og spist middage sammen. Foto: Gitte Redder, Avisen.dk.
Nu skal han i lære i en produktionsvirksomhed i Brøndby og glæder sig. Kim Frandsen søgte en håndfuld praktikpladser, kom til samtale i tre virksomheder og fik to praktikpladser, hvor han valgte Brøndby-firmaet.
- Jeg har indtryk af, at både vi voksenlærlinge og vores yngre klassekammerater har haft lettere ved at få praktikpladser end tidligere. Vores studievejleder og virksomhedskonsulent har også været supergode til at hjælpe os, fastslår han.
Det kan 31-årige Yichan Xing skrive under på. Den kinesiske kvinde har fået praktikplads på en virksomhed i Greve, og hun føler sig godt rustet til at starte.
- Der er femten ansatte i virksomheden, og udover sekretæren er der ikke andre kvinder end mig. Og jeg skal arbejde sammen med fem stærke mænd i produktionen, griner hun.
Inden Yichan Xing sammen med sin mand kom til Danmark for næsten fire år siden, arbejdede hun på en telefon-fabrik i Kina med at fremstille mobiltelefoner. Og erfaringen med maskiner og produktion har ifølge hende selv været et plus i jagten på en god praktikplads.
Gode job i den anden ende
Som relativt ny i Danmark har hun haft det "meget svært" med både det danske sprog og undervisningssystemet.
- Men både lærer og klassekammerater har været utrolig søde til at støtte mig, og jeg kan slet ikke forstå, at danske erhvervsuddannelser ikke er mere søgte blandt unge. Og det er nemt få et godt job som færdiguddannet industritekniker, siger Yichan Xing.
Yichan Xing søgte ti praktikpladser som industritekniker og så var der bid. Hun glæder sig til at møde på sin kommende læreplads, en mindre produktionsvirksomhed i Greve. Foto: Gitte Redder, Avisen.dk
Men en lille håndfuld elever på grundforløbet har stadig ikke fået en praktikplads. Det gælder blandt andet 33-årige Han Wool Dan Larsen, der også har en uddannelse som cykelmekaniker med i bagagen.
- Det er ærgerligt, at jeg ikke har fået en praktikplads endnu. Jeg må bare forsøge at forbedre mine ansøgninger og så håbe, at det lykkes, siger han.
Ole-opfinder uden praktikplads
Heller ikke Laust Palbo Nielsen har fået en praktikplads og forklarer, at han også er gået benhårdt efter nogle få drømme-praktikpladser. Den 44-årige selvlærte grafiker, webdesigner og spiludvikler er ikke desperat og tror på, at han får en praktikplads i løbet af 2019.
- Jeg er nok lidt en Ole Opfinder-type, og jeg vil gerne gerne kombinere det, som jeg lærer som industritekniker med alle de ting, som jeg kan i forvejen og så opbygge mine egne maskiner og robotter, siger han.
Øv, siger Laust Palbo Nielsen. Han mangler stadig en praktikplads som industritekniker. Men han satser på, at den rigtige praktikplads, der indfrier hans ønsker, dukker op i 2019. Min alder trækker nok lidt ned, siger den 44-årige selvlærte grafiker og webdesigner. Foto: Gitte Redder, Avisen.dk
Den lille gruppe uden praktikplads skal fra næste måned i skolepraktik, hvor de også har mulighed for at gøre deres uddannelse færdig, hvis de ikke i løbet af de næste år scorer en praktikplads.
Erhvervsskolelærer på NEXT Hans Georg Tordrup har været den gennemgående lærer på holdet, der ved skolestart sidste år talte 30 elever mellem 20 og 45 år med det til fælles, at de ville være enten industriteknikere eller værktøjsmagere.
Virksomheder oppe på beatet
Når han skal gøre status, kalder han holdet for "meget typisk". Det store flertal af eleverne har fået praktikpladser, og det gør altid Hans Georg Tordrup glad og stolt.
- Vi kan se, at virksomhederne er kommet mere op på beatet og opretter flere praktikpladser. Konjunkturerne er med virksomhederne, så de har brug for mere arbejdskraft nu, og så har mange også erkendt, at de kommer til at mangle faglært arbejdskraft om få år, så de tager flere lærlinge, siger han.
Men ifølge Hans Georg Tordrup spiller det også ind, at virksomhedskonsulenten på NEXT Lars Ole Frederiksen er "sindssyg dygtig" og er meget opsøgende i forhold til at få virksomhederne til at oprette praktikpladser, ligesom han screener hver enkelt elev og forsøge at finde det perfekte match.
De elever, der nu går videre i skolepraktik, vil fortsat få en håndholdt indsats fra Lars Ole Frederiksen, for ambitionen er at finde en praktikplads til alle, noterer han.
Industriteknikerholdet fra august 2018 er som de fleste andre hold en blandet landhandel, hvor der både er folk med studenterhuer, ordblinde, andre faglige uddannelser og et hav af forskellige personlige og sociale udfordringer.
På holdet går også ingeniøren Claus Pedersen og den fransk-studerende Leif Jørgensen. De droppede begge akademiker-karrieren for at få et svendebrev som industritekniker. Begge har en praktikpladsaftale i hus, og har ifølge Hans Georg Tordrup været en gevinst i klassen.
Erhvervsskolelærer Hans Georg Tordrup har været den gennemgående lærer på grundforløbet til industritekniker. Hans oplevelse er, at de højteknologiske industriuddannelser er ved at komme ind på lystavlen hos de unge, og at virksomhederne er kommet op på beatet for at oprette flere praktikpladser. Foto: Gitte Redder, Avisen.dk
Cirka hver tredje på holdet er sprunget fra, beretter han.
- En vil hellere være skovhugger, og en anden er skiftet til teknisk designer. Nogle har haft egne problemer at kæmpe med og kunne ikke lige nu gennemføre uddannelsen. Og for andre har det slet og ret været for svært. Og en er stoppet, fordi han var rigtig dygtig og fik et godt job, siger han.
Hans Georg Tordrup mener ikke, at der er grund til at overdrive omfanget af frafaldet. For der er mange gode forklaringer på, at elever springer fra eller vælger om.
- Det er ligesom ude i samfundet. Nogle finder ud af, at det ikke er dem og søger nye veje, eller de stopper på grund af problemer. Men hovedindtrykket er, at folk er engagerede og dygtige, fastslår han.
Bordtennisklub
Samtlige elever, som Avisen.dk har talt med, betoner, at sammenholdet og rummeligheden i klassen har været fantastisk.
- Vi har været et godt mix socialt. Min oplevelse er, at alle har været inkluderet i fællesskabet, og vi har været ude at spise sammen og lavet en bordtennisforening. Vi har også en planlagt en afslutningsfest 16. januar, siger Kim Frandsen.
Som lærer har Hans Georg Tordrup også oplevet, at eleverne respekterer hinanden trods store forskelligheder. Og at de er superhjælpsomme overfor hinanden. Det sidste har der været brug for, da hans lærerkollega og makker fik nyt job i efteråret. Både ved tavleundervisning i matematik og i at lære maskinerne at kende er nogle af eleverne trådt til som hjælpelærere.
37 elever på næste hold
Men nu er der ansat en ny lærer, der begynder 1. februar. Nogenlunde samme tidspunkt som næste grundforløbshold til industritekniker og værktøjsmager begynder på NEXT.
- Der er 37 elever på det kommende hold. Min oplevelse er, at de faglige industriuddannelser er ved at komme ind på lystavlen hos unge mennesker. Vi havde også et forældremøde, hvor vi kunne fortælle, at lønningerne langt fra er dårlige. En startløn som industritekniker kan sagtens ligge på 38.000 – 40.000 kroner, siger han.
Men løn er ikke alt for at skabe prestige omkring et fag, pointerer Hans Georg Tordrup. Han vurderer, at det også spiller ind, at industriuddannelser i dag er højteknologiske uddannelser, hvor der arbejdes med it, robotter og finmekanik.
- Og helt for min egen regning vil jeg gerne sige til politikerne, der meget gerne vil have flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne, at det er vigtigt med budgetter til at investere i højteknologisk udstyr. Det gælder både på industri-uddannelserne og på bygge- og anlæg. Vi skal være skarpe for at der er prestige omkring uddannelserne, og det kræver penge til både lærere og maskiner, noterer han.