Lukas og Nora skal have dygtigere folkeskolelærere. Derfor skal hvem som helst ikke »bare« kunne blive lærer. Sådan lyder kravet fra forældre og politikere.

Med en ny reform af læreruddannelsen kræves det fremover, at en lærerspire skal have haft engelsk på b-niveau og det, der svarer til et 8-tal på den gamle karakterskala for at kunne få engelsk som linjefag.

Det er glimrende, hvis det betyder, at ansøgerne bliver bedre, mener både Danmarks Lærerforening og Lærerseminariernes Rektorforsamling. Men på de små seminarier, hvor man de seneste år har lukket alle ansøgere ind, frygter rektorerne samtidig, at mange studerende ikke opfylder kravene for at komme ind på linjefagene.

»De nye optagelseskrav appellerer til studerende, der kan noget og vil noget. Men som vi også har gjort opmærksom på i forhold til ministeriet, er der også en del gambling i det, for spørgsmålet er, om der er studerende nok, som kan leve op til kravene. Hvis der ikke er det, så kommer vi alvorligt til at mangle lærere, og det vil være en katastrofe,« siger Nils-Georg Lundberg, rektor for Hjørring Seminarium og formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling.

Fra 154 til 47

På seminariet i Nr. Nissum søgte 154 studerende ind på den såkaldte kvote 2 i 2004, og i år er det tal faldet til 47 ansøgere. For alle landets lærerseminarier er antallet af ansøgere i frit fald, da 23 procent færre har søgt ind i forhold til sidste år.

»Jeg håber da, at kravene vil hæve uddannelsens anseelse, men jeg er samtidig meget bekymret for, om vi kan leve op til intentionerne,« siger rektor Henrik Sommer.

Problemets omfang kender rektorerne dog først til sommer, hvor de såkaldte kvote 1-ansøgere søger ind. Det er de studerende, som udelukkende kommer ind på deres gennemsnit.