En ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at mellem 25 og 47 procent af alle ledige i hele Danmark ikke får de samtaler, som loven berettiger dem til. Det skriver Beskæftigelsesministeriet på deres hjemmeside.
For dagpengemodtagerne er tallet oppe på 46 procent, mens det gør sig gældende for en tredjedel af de allersvageste kontanthjælpsmodtagere.
- Nu ser vi så, at rigtige mange ledige heller ikke får deres samtaler til tiden, og det er selvfølgelig slet ikke godt nok. Især ikke når vi nu ved, at samtaler i starten af ledighedsperioden betyder noget for, hvor hurtigt folk kommer i job igen, udtaler beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ifølge ministeriets hjemmeside.
Kommuner indkaldt til samtale
Derfor sender Troels Lund Poulsen nu et brev til samtlige kommuner i landet for at indkalde dem til ministerkontoret, hvis de ikke overholder kravene om samtaler til de ledige.
Samtidig sender Troels Lund Poulsen også en besked til Kommunernes Landsforening med ønske om at få en redegørelse for de manglende samtaler til de ledige samt den manglende indsats, der generelt er på området.
- Det står for mig helt tydeligt, at vi har brug for at sætte fokus på, om alle vores kommuner har tilstrækkelig kontakt med de ledige. Selvfølgelig er der også kommuner, som gør det godt, men vi har jo desværre også tidligere set, at kommunerne ikke er gode nok til at give ledige en generel indsats – for eksempel med tilbud om mentorstøtte, siger han.
Han synes, det er ærgerligt, at man gerne vil give kommunerne mere frihed til at hjælpe de ledige bedst muligt, hvis kommunerne ikke yder den rette hjælp til borgerne.
Ny beskæftigelseslovgivning
Samtidig med de nylige tal fra beskæftigelsesministeriet er der gang i forhandlinger om en ny beskæftigelseslov, der netop vil have færre krav til kommunerne om for eksempel antal samtaler med de ledige. Ifølge Troels Lund Poulsen kræver det dog, at kommunerne så heller ikke lader deres borgere i stikken.
Ifølge beskæftigelsesministeriets hjemmeside vil regeringen fremlægge en såkaldt benchmark-rapport, der har til formål at sammenligne kommunernes resultater på tværs. Dette skal hjælpe med at holde øje med, om kommunerne yder den rette indsats over for de ledige. Samtidig skal det også hjælpe kommunerne, så de kan lære af hinanden.