Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser en 16-årig dreng, der er mistænkt i en sag om knivstikkeri i Herning.
Politiet offentliggør billeder af ham og beder borgere med oplysninger om at ringe 114.
Midt- og Vestjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en 16-årig dreng, der er mistænkt i forbindelse med et knivstikkeri i Herning. Episoden fandt sted den 19. august omkring klokken 19 i gågaden ud for Gusto.
Politiet har ledt efter den 16-årige på relevante adresser, blandt andet hos pårørende i Aarhus, men uden resultat. Derfor offentliggør politiet nu billeder af ham.
Den efterlyste beskrives som 176 centimeter høj og spinkel af bygning. Han har meget mørk hud og havde på tidspunktet for knivstikkeriet stort, sort og krøllet hår.
Her ses den efterlyste. Midt- og Vestjyllands Politi
Politiet beder personer, der har set den 16-årige eller har oplysninger om, hvor han opholder sig, om at kontakte politiet på telefon 114.