Debatten om de lavere ydelser til nyankomne flygtninge har i årevis fyldt meget i den politiske debat.
Et nyt forskningsprojekt fra Rockwoolfonden viser nu, at starthjælpen har en række negative konsekvenser for børnenes mulighed for at blive integreret i Danmark.
- Når man skærer i ydelsen, og beskæftigelsen er meget lav, klarer børnene sig dårligere. De kommer i ringere grad i dagtilbud, de klarer sig dårligere i skolen og får en kortere uddannelse end andre. Meget forskning har vist, at det kan få store konsekvenser, siger seniorforsker Rasmus Landersø fra Rockwoolfondens forskningsenhed.
Han har sammen med to kollegaer lavet en frisk rapport om konsekvenserne af den starthjælp, der blev indført i 2002 og som siden - nu under nyt navn - har givet nyankomne flygtninge et beløb væsentligt under kontanthjælpen.
Får betydning for børnenes sprog
Rapporten viser, at færre af flygtningebørnene, som har forældre på starthjælp, kommer i vuggestue og børnehave. Kun 40 procent af børnene i familier på starthjælp begynder i institution, mens det tilsvarende tal er 56 procent for dem, der kom til Danmark inden den lave ydelse så dagens lys.
- Vi ved, at det betyder meget for evnen til at begå sig i samfundet. Den gruppe, der ikke har været i institution, klarer sig markant dårligere i sprogtest og særligt sprogforståelsen giver problemer, siger seniorforsker Rasmus Landersø og tilføjer, at det vil påvirke børnene og deres integration i Danmark negativt:
- Bred forskning viser, at det får store konsekvenser for deres uddannelsesmuligheder, deres job-muligheder, deres indkomst senere i livet.
Med finansloven for 2019 sættes ydelsen yderligere ned for forsørgere, og navnet ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen.
Socialdemokratiet har lovet en ydelseskommission efter valget, der skal se på blandt andet denne ydelse.