Klokken 10 i dag var der linet op til en række vidneudsagn i den såkaldte Jægerbogsag. Men anklager Lone Damgaard har krævet, at sagen i dag kører for lukkede døre.
Pressen er blevet lukket ude af retten, og det skyldes, at anklageren har modtaget nye oplysninger i sagen.
Hvad de nye oplysninger handler om, er endnu uvist, men i retten sagde anklager Lone Damgaard, at hun af efterforskningsmæssige årsager vil have dørene lukket.
Det rygtes, at de nye oplysninger er kommet anklageren i hænde i fredags i sidste uge, og i går skulle hun så have modtaget yderligere oplysninger, oplyser TV2 News.
Retssagen skal afgøre, hvem det var, der sendte den arabiske oversættelse af tidligere jægersoldat Thomas Rathsack kontroversielle bog "Jæger - i krig med eliten" til avisen B.T.
Pressechefen for tidligere forsvarsminister Søren Gade, Jakob Winther, er anklaget for at være manden, der lækkede oversættelsen.