Siden midten af 90'erne er det ikke lykkedes at sænke antallet af personer på overførselsindkomst, lød det i Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda og Berlingske i begyndelsen af januar, men færre danskere fik i 2014 offentlige ydelser i forhold til i 1995. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skriver Dagbladet Information.
Budskabet om de ustyrlige overførselsindkomster er blevet et mantra i dansk politik, men det er en skrøne, for antallet af danskere på overførselsindkomst er faldende, påpeger samfundsforskere.
Cheføkonom i AE Erik Bjørsted mener ikke, at Agenda og Berlingske tegner et retvisende billede af antallet på overførselsindkomst. Begge medier fokuserer på de seneste 50 år og altså en periode, som omfatter 60'erne og 70'erne, hvor velfærdsstaten stadig var under opbygning, og hvor der kom bedre ordninger for kvinder på barsel, arbejdsløse og ældre på arbejdsmarkedet. Men kigger man på de seneste 20 år, og holder det op imod befolkningens størrelse, er andelen af personer mellem 16 og 64 år på overførselsindkomst faldet fra 27 procent til 22,5, skriver Information.
"Det er den mest konsistente måde at gøre det op på, og laver man den øvelse, er der et pænt fald på 130.000 personer. Især siden 2010 er tallet faldet, og det er ret bemærkelsesværdigt på trods af en ret alvorlig økonomisk krise," siger Erik Bjørsted til Information og påpeger, at det især blandt den ældre del af befolkningen er lykkedes at skabe en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.
Professor på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, hvis speciale er velfærdspolitik, mener, at AE's analyse er "fuldstændig rigtig".
Når Dansk Arbejdsgiverforening og Berlingske prøver at skabe et billede af, at det ikke er lykkedes at få færre på overførselsindkomst, så handler det mest om politik.
"Der er vel politisk interesse fra arbejdsgiverside i at få strammet op, og så præsenterer man de her tal i et forsøg på at skabe en brændende platform om, at der er for mange på overførselsindkomst. Det har været mantraet i 20 år," siger Jørgen Goul Andersen til Information.
Formand for socialrådgiverne Majbrit Berlau mener, at antallet af folk på overførselsesindkomst har været definerende for hele diskussionen om, at det skal kunne betale sig at arbejde.
"De 800.000 på offentlige ydelser har været den varme kartoffel, der har sat en helt ny ramme for vores laveste sikkerhedsnet i samfundet. Men tal er jo taknemmelige at passe ind i ens politiske kram," siger Majbrit Berlau til Information.